Aaja Chemnitz om hjælp til sundhedsvæsenet: - Tingene står i stampe

Under valgkampen til Folketinget krævede et flertal af partierne hjælp fra Danmark til sundhedsvæsenet. Men siden er intet afgørende sket, lyder det fra IA i Folketinget.
Grønland bruger i dag cirka 137 millioner kroner om året på at få borgere behandlet i Danmark.
16. oktober 2023 07:44

Adgang til kræftpakker i Danmark for grønlandske borgere. Lettere adgang for dansk sundhedspersonale til Grønland. Og et krav om at få sundhedsvæsenet tilbage på danske hænder. 

Sådan lød nogle af forslagene fra flere partier under valgkampen til Folketinget sidste efterår. Alle var enige om, at sundhedsvæsenet er ved at forbløde i manglen på penge og faglærte hænder. 

Siden har der været adskillige historier fremme i offentligheden om borgere, der har oplevet fatale episoder på landets sygehuse. Og i maj i år præsenterede Sundhedskommissionen 100 anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen.

Men nu, et år efter folketingsvalget, er der ikke sket noget afgørende for at få hjælp udefra til det grønlandske sundhedsvæsen.

Det siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra IA.

- Jeg synes, det er gået i hårknude, for at være ærlig.

Sundhedsområdet blev hjemtaget af Grønland i 1992. Og derfor er det naalakkersuisut og ikke de grønlandske folketingsmedlemmer, som skal forhandle med den danske regering om eventuel hjælp. 

Aaja Chemnitz mener dog, at det haster med en klar sundhedspolitik fra naalakkersuisuts side, før der kan ske ændringer på sundhedsområdet. 

Og selv om hun var stor fortaler under folketingsvalget for mere hjælp fra dansk side til det skrantende sundhedsvæsen her i landet, må hun og Folketinget vente på  Inatsisartut, før der kan ske noget.

- Det bliver vigtigt for at kunne indgå en aftale med Danmark, at det er naalakkersuisuts linje, der kommer til at stå forrest. Og det kræver nogle interne forhandlinger i Grønland, før man kan forhandle med Danmark, siger hun.

Presser på

I starten af september holdt naalakkersuisut et seminar for alle partier i Inatsisartut om sundhedsområdet. Og fredag i sidste uge var partierne indkaldt til møde i Departementet for Sundhed om et kommende sundhedsforlig. Men partierne er ikke på forhånd blevet præsenteret for et udspil af naalakkersuisut.

Ifølge Aaja Chemnitz presser hun på internt i IA for, at partiet som det ene af de to partier i naalakkersuisut overhovedet har en sundhedspolitik.

- Jeg presser rigtig meget på på de indre linjer for at sikre, at vi har en sundhedspolitik i partiet. Men jeg gør det også for at sikre, at de anbefalinger, som Sundhedskommissionen er kommet med, er nogen, som vi følger politisk op på, siger hun. 

Under valgkampen foreslog hun og IA, at borgere fra Grønland bør få adgang til de danske kræftpakker, at grønlandske borgere får frit sygehusvalg i Danmark, og at der bliver bygget et nyt, grønlandsk patienthjem i Danmark. 

Aaja Chemnitz vil dog ikke udelukkede nogen af tingene endnu.

- Der er ikke noget, der er droppet, fordi processen stadig er i gang. Jeg synes, det er vigtigt at se på, hvad behovet er? Hvad kan være med til at løse de udfordringer, vi står over for lige nu? 

Møde med ét forslag på bordet

Ifølge KNRs oplysninger har naalakkersuisut foreslået den danske regering, at Danmark overtager en regning på 100 millioner kroner ud af godt 137 millioner kroner, som selvstyret forventer at bruge i år på kropslig behandling - også kaldet somatisk behandling - af borgere fra Grønland i Danmark.

Beløbet skulle i stedet bruges på sundhedsvæsenet i Grønland.

Udgifter til sundhedsområdet

På finansloven for 2023 er der afsat godt 137 mio. kr. til at få borgere fra Grønland behandlet i udlandet, primært i Danmark og Island.

Det er til behandlinger inden for det somatiske område, det vil sige al kropslig behandling.

90 procent af alle behandlinger sker i Region Hovedstaden i Danmark.

Derudover er der afsat godt 19 mio. kr. til psykiatrisk behandling i Danmark af borgere fra Grønland,

Udgifterne til landets største hospital, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, er i år sat til lidt over 501 mio. kr.

Kilde: Finanslov 2023

Men det forslag blev afslået af den danske sundhedsminister Sophie Løhde (V). Og tilsyneladende havde naalakkersusiut ikke flere forslag med til bordet.

Og det bør være anderledes, hvis Grønland igen rækker ud efter den danske stat for hjælp til sundhedsområdet, mener Aaja Chemnitz.

- Jeg tror, vi har brug for, at der er flere forslag på bordet for, at vi kan forhandle på en god måde med Danmark og for, at man kan indgå en aftale, som alle kan se sig selv i, siger hun.

KNR har henvendt sig til den nytiltrådte naalakkersuisuq for sundhed Agathe Fontain (IA) for et interview om situationen på sundhedsområdet og eventuel hjælp fra Danmark. Henvendelsen er dog endnu ikke blevet besvaret. 

For nyligt meldte naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivivan Motzfeldt (S), dog ud, at naalakkersuisut er åben for et samarbejde på sundhedsområdet med USA.