VIDEO Aaja Chemnitz Larsens tale ved folketingsdebat om børn og unge

Børn og unge er vores vigtigste råstof

Børn og unge er vores vigtigste råstof i Grønland. Børn og unges trivsel og adgang til uddannelse er, sammen med forbedret økonomi, i mine øjne de allervigtigste politiske emner i detgrønlandske samfund i dag. Jeg har personligt arbejdet for at fremme børns rettigheder, dels kommunalt, landsdækkende, som Grønlands første Børnetalsmand og frivilligt, som medinitiativtager til den frivillige forening MIBB, Bedre Børneliv samt nu, hvor jeg arbejder frivilligt i bestyrelsen for MeeqqatIkiortigit/Red Barnet Grønland. Det er ikke nemt. Generelt hilserjeg derfor opmærksomheden på emnet velkomment, det er vigtigt med en åben, fordomsfri og løsningsorienteret debat i dag med respekt for at området er hjemtaget.

Der er behov for langsigtede indsatser med fokus på tidlig, opsøgende indsats og en konkret indsats her og nu. Det skal ses som en investering i vores fremtid og i vores børn. Børn og ungeområdet handler ikke om partipolitik. Vi har behov for en ny børn og unge lov i Grønland, hvilket IA satte i værk i sin tid sammen med en børn og unge strategi og 20 mio. kr. årligt i ekstrabevilling til området. Dette arbejde blev desværre skrinlagt. Socialområdet bør prioriteres højere i Grønland end det gør i dag.De indsatser som Socialministeren lister op i dag, er ikke tilstrækkelige.

Socialområdet er et grønlandsk anliggende. Det er ikke ensbetydende med at vi her fra Folketinget ikke kan se kritisk på området og forholde os til hvordan vi kan støtte op om udviklingen af børneområdet her fra Folketinget på de områder, som Danmark fortsat varetager på vegne af Grønland, herunder i forhold til folkeretslige forpligtelser. 

Grønland tiltræder selv FN’s Børnekonvention, da Danmark tiltræder med forbehold for Grønland og Færøerne. Grønland har altså lovgivningsmæssigt, politisk og moralsk selv ønsket at tiltræde og leve op til FN’s Børnekonvention og de rettigheder og forpligtelser der følger med – det forpligter os i Grønland. Jeg har stillet forslag om at FN’s Børnekonvention inkorporeres, dvs. skrives ind som vores egen lov i Grønland. Der var bred opbakning til gå videre med dette og jeg ser frem til det kommende arbejde.

SFI vurderede i 2009, at det var knap 1/3 af alle børn (svarende til 5.000 børn) som levede med svære sociale problemer. Der er desværre intet, der tyder på at det har ændret mærkbart siden da. Børnene har som udgangspunkt rettigheder og forældre og samfundet har forpligtigelserne. Det er uacceptabelt at så mange børn og unge svigtes, ikke kun af deres forældre, men i konkrete tilfælde svigtes det enkelte barn også af kommunerne og af os som politikere. Det er alvorligt, men det må som udgangspunkt løses i Grønland og kan ikke løses herfra.

Grønland har fået langt mere fokus på vores sociale udfordringerigennem de seneste 10 år. Vi har brudt en lang række tabuer og der tales nu åbent om seksuel misbrug, omsorgssvigt og manglende trivsel. Det er en meget vigtig forudsætning at man erkender problemet og handler på det.

Når vi står med en fremstrakt hånd her fra med tilbud om hjælp, må de ansvarlige ministre i fællesskab søge områder, hvor Danmark rent faktisk kan bidrage. Det kunne f.eks. være i forhold til at sikre en fortsat opdatering af familieretten, som har haltet og som bør gøres mere tidssvarende. Det handler om at skabe fuld mulighed for konfliktmægling i børnefamilier, så konflikterne i børnefamilierne ikke eskalerer og det handler om at sikre kommunefogeder. Det er et rent dansk ansvar, som stadig halter i prioritering og i handling.

Vi har en stor opgave forud med de områder, som grænser op til det sociale ansvar, og som er under dansk varetagelse. Det er her vi bør sætte vores kræfter ind, ligesom en dialog og en opfølgning fra regeringen bakkes op. Fra IA støtter vi derfor Venstres vedtalelsestekst.