Aaja Chemnitz Larsen vil have en periode mere i Folketinget
Med maksimalt ni en halv måned til næste folketingsvalg melder Aaja Chemnitz Larsen, at hun ønsker at genopstille til Folketinget.
IA-politikeren blev valgt ind ved valget i 2015 med 2.540 personlige stemmer og tog dengang orlov fra sit sæde i Inatsisartut.
LÆS OGSÅ Inuit Ataqatigiit vil ikke pege på statsministerkandidat
Ved valget til Inatsisartut i foråret valgte Aaja Chemnitz Larsen ikke at genopstille, men at koncentrere sig om arbejdet i Folketinget. Og det er nu det arbejde, som politikeren ønsker at fortsætte med, hvis vælgerne giver hende opbakning til det, oplyser hun til KNR.
Inuit Ataqatigiit har dog endnu ikke udpeget sine endelige folketingskandidater.
Der skal være valg til Folketinget absolut senest 17. juni næste år. Statsminister Lars Løkke Rasmussen meddelte dog for nyligt, at han ikke forventer et valg på denne side af nytår.
LÆS OGSÅ Aleqa får plads i Inatsisartut