Aaja Chemnitz: Højniveauarbejdsgruppen kan ikke løse krisen alene
Grønland og Danmark bør træde et højere gear op for at finde en løsning på den geopolitiske krise med USA.
Det mener det tidligere folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit Aaja Chemnitz. Hun er nu seniorrådgiver hos konsulentfirmaet Inuva, hvor hun særligt fokuserer på øget erhvervsudvikling i Grønland.
Ifølge Aaja Chemnitz er højniveauarbejdsgruppen mellem Grønland, Danmark og USA "tydeligvis ikke nok". I stedet efterlyser hun langt flere investeringer fra dansk side i det grønlandske samfund.
- Det er jo det spor (arbejdsgruppen, red.), man har kørt i lang tid, og det er få af os, der ved, hvad der kommer ud af det. Men det er meget tydeligt, at man også er nødt til at være opmærksom på, at Trump også kører i et andet spor, siger hun i et interview med KNR.
- Det ser vi tydeligt, når Landry (særlig udsending, red.) kommer med fire forskellige ting, som han mener, amerikanerne skal investere i. Det er vigtigt, at hvis amerikanerne kommer til at investere mere i Grønland, så er det også noget, vi kan se os selv i, fortsætter hun.
Hun skriver i et opslag på sociale medier, at arbejdsgruppen ikke er tilstrækkelig. Opslaget kom efter at den amerikanske præsident Donald Trump gentog sit ønske om amerikansk kontrol over Grønland under Nato-topmødet i sidste uge.
Højniveauarbejdsgruppen har i et halvt år forsøgt at finde en løsning på konflikten. Den blev nedsat efter et ministermøde mellem den daværende naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt (D), Lars Løkke Rasmussen, Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance i Washington i januar.
Trumps særlige udsending for Grønland, Jeff Landry, har blandt andet anbefalet den amerikanske præsident at etablere direkte skibsruter mellem USA og Grønland samt oprette en amerikansk-grønlandsk investeringsfond. Det skriver det amerikanske medie WAFB.
'Borgernære' investeringer
Ifølge Aaja Chemnitz er tålmodigheden med arbejdsgruppen sluppet op "i visse kredse omkring Trump".
Derfor mener hun som seniorrådgiver, at Grønland og Danmark også bør kigge på andre løsninger.
Du foreslår massive investeringer i det grønlandske samfund. Hvordan vil investeringer kunne gøre en reel forskel i den geopolitiske krise med USA?
- Fordi den anden side af sikkerhed handler om at skabe et robust og stærkt samfund. På nuværende tidspunkt står Grønland i en situation, hvor vi har brug for endnu flere investeringer i det grønlandske samfund, siger Aaja Chemnitz.
I september sidste år indgik formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og den danske statsminister, Mette Frederiksen, en historisk aftale, hvor Danmark afsætter 1,6 milliarder kroner frem mod 2029 til investeringer i Grønland.
Grønland har fået mere igennem de senere år under forhandlinger med Danmark end tidligere. Du har selv været med til nogle af de forhandlinger som folketingsmedlem. I din nye rolle har du fokus på erhvervsudvikling. Hvorfor er det ikke nok?
- Mange af de penge, der blev afsat, var inden for forsvarsområdet til krudt, kugler og militært grej, og det er ikke nødvendigvis noget, som befolkningen oplever. Jeg er fortaler for, at vi også er nødt til at sikre investeringer, som befolkningen kommer til at mærke mere håndgribeligt og borgernært, siger hun.
Danmark afsatte 42 milliarder kroner i to arktiske investeringspakker sidste år.
Risikerer at blive tilskuere i eget land
Samtidig kan Aaja Chemnitz være bekymret for, at USA når at investere mere i Grønland, før Danmark og EU kommer på banen.
Det viser den aktuelle situation i Ittoqqortoormiit, mener Aaja Chemnitz.
Det amerikanske olieselskab Greenland Energy har licenser til olieefterforskning i Nunaq Qeqqa, der i årtier har været fangstområde for borgere fra Ittoqqortoormiit.
Mandag var der demonstration landet over efter opfordring fra lokaludvalget, som er bekymrede for, hvilke konsekvenser det kan have for miljøet.
- Sagen i Ittoqqortoormiit viser, at amerikanerne er villige til at handle, og det er egentlig derfor, jeg siger alt det, jeg gør nu. Vi kan godt risikere, at amerikanerne handler hurtigere, end Grønland og Danmark gør i fællesskab.
- Det er vigtigt, at man handler hurtigt fra grønlandsk-dansk side og ikke kun læner sig op ad, at alting bliver løst i en arbejdsgruppe. Det er ikke mit indtryk i hvert fald, at Trump og folkene omkring ham hundrede procent respekterer, at det er det eneste spor, vi har, siger hun.
Hvad er det for nogle konsekvenser, du frygter ved, at USA investerer mere i Grønland?
- Det kan være, som vi ser i Ittoqqortoormiit, at vi ender i en situation, hvor vi bliver tilskuere til den udvikling, der er. Det er vigtigt, at vi er i førertrøjen, som man har sagt hele vejen igennem.
- Det gælder også i forhold til forskning og en lang række andre områder. Vi skal sikre, at det er os, der bestemmer både tempoet og retningen, siger Aaja Chemnitz.
Grønland besluttede at stoppe udstedelsen af nye olie- og gaslicenser i 2021. De tre licenser i Nunaq Qeqqa blev tildelt før beslutningen. Derfor er de fortsat aktive.
Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen forventer, at arbejdsgruppen er færdige med forhandlinger i år. Det sagde han i sidste måned over for Politiken.
