8 nye kandidater klar fra Ilisimatusafik
Fredag er der dimission på Ilisimatusafik og hele 45 nye bachelorer og 8 kandidater får overrakt deres eksamensbevis.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
Formiddagens program på universitetet byder på taler, prisoverrækkelser og en reception, akkompagneret af fælles sange og musikindslag.
To dimittender får priser for deres indsats og højeste karaktergennemsnit. Årets vindere er bachelor i Teologi Liv Molich, som får KNIs pris til en bachelor med det højeste gennemsnit. Liv Molich opnåede et gennemsnit på 11,1.
Cand.scient.adm Naja Carina Steenholdt får med sit gennemsnit på 10,2 Grønlands Erhvervs pris til en kandidat med det højeste gennemsnit.