55 fabriksarbejdere sendt hjem i Ilulissat
Direktør i Royal Greenland, Jens K. Lyberth, påpeger, at det er udfordringer de ikke selv er herrer over, som er skyld i situationen.
- Når en fisker vælger at flytte et andet sted hen og indhandle der, fordi fiskeriet er bedre der om vinteren, så betyder det, at der kommer til at mangle nogle leverandører de steder, hvor de er flyttet, siger Kommunikation og HR direktør i Royal Greenland, Jens K. Lyberth.
I en pressemeddelelse påpeger formanden for SIK, Jess G. Berthelsen, at deres medlemmer igen og igen bliver hjemsendt.
Han påpeger samtidigt, at det er uholdbart, at lokale medarbejdere hjemsendes, samtidig med at Royal Greenland ofte fortæller at de mangler arbejdskraft, og tilkalder arbejdskraft fra udlandet.
LÆS OGSÅ Manglen på lokal arbejdskraft udfordrer Royal Greenland
Men sådan hænder det bare ikke sammen ifølge Royal Greenland, som netop har brug for arbejdskraft udefra til især at holde produktionen kørende om sommeren.
- Vi har valgt at søge at få arbejdskraft udefra, fordi vi meget gerne vil sikre dels, at vores leverandører samt, at de produktionsfolk, der kan og vil arbejde, at de kan være beskæftiget. Men også, at vi gerne vil udnytte landets ressourcer, siger Jens K. Lyberth.
Ifølge SIK-formanden, så ønsker hans medlemmer en vedvarende beskæftigelse, og det må Royal Greenland blive bedre til at sørge for, siger Jess G. Berthelsen.
Men Jens K. Lyberth slår fast, at de i forvejen gør en del for at holde fabrikkerne kørende
- Jeg synes, at SIK har været utroligt gode til at samarbejdet med os, og være gode til at sørge for, at vi kan forlænge vores produktionssæsoner. Vi arbejder med naturgivende reauscer, men vi har eksempelvis frosset rejer og hellefisk ned, så vi kan forlænge produktionssæsonen, siger Kommunikation og HR direktør i Royal Greenland, Jens K. Lyberth.