10 unge nordmænd vinder torskekvote

De unge fiskere i Norge har svært ved at komme i gang med deres erhverv ligesom i Grønland, men hos vores norske naboer bliver 10 hjulpet på vej via en årlig kvotelodtrækning.
Foto © : KNR
Skrevet af Camilla Dam
17. november 2014 15:09

Og det gør virkelig en forskel for dem, der vinder lodtrækningen.

- Det er jo en kæmpe mulighed, som jeg får helt gratis. Det er jo den rene Lotto-gevinst.

- Hvis jeg skulle have købt en torskekvote, som passer til min båd, skulle jeg nok betale omkring 535.000-625.000 kroner for den, siger Kim-Are Botolfsen til den norske avis Lofotposten.

Kravet for at søge er, at man er under 30 år gammel, ejer et fiskefartøj og har fisket for mindst 178.000 kr. i det år, man søger.

Læs også Nye regler skal lokke flere unge ind i fiskeriet

Kim-Are Botolfsen er 26 år og har hidtil erhvervet sig som mandskab hos en etableret fisker. Han har også sin egen lille båd, og derfor var han blandt de 28 kvalificerede, som søgte om en gratis kvote for næste år.

Læs også Det er svært at være ny fisker

Den årlige lodtrækning i Norge har fundet sted siden 2009.