BILLEDER Årets Ujarassiorit vindere

Nu klokken 13 har naalakkersuisoq for råstoffer, Vittus Qujaukitsoq netop udråbt vinderen af dette års Ujarassiorit-konkurrence, der belønner årets mest spændende mineralfund blandt amatørmineraljægere.
21. december 2015 13:15

Og vinderen blev Petra Bidstup fra Kullorsuaq som får dette års 1. præmie i Ujarassiorit-konkurrencen og modtager 55.000 skattefrie kroner.

Hun har fundet en massiv sulfidmalm ved udkanten af Kullorsuaq-bygden nord for Upernavik. Analyser af prøven giver ny viden om zinkholdige mineraler i området.

Årets 2. præmie på 25.000 skattefrie kroner går til Peter Filemonsen fra Sisimiut, som har fundet en massiv sulfidmalm med forhøjet indhold af nikkel og kobolt. Prøven er fundet i nærheden af Sisimiut i og fundet tyder på, at det vil være muligt at finde lignende malme i området.

Der gives to 3. præmier på 10.000 skattefrie kroner hver. Den ene 3. præmie gives til Jonathan Davidsen fra Qeqertarsuatsiaat. Den anden 3. præmie går til Enok Skade fra Ukkusissat.

Der uddeles fire 4. præmier på hver 5.000 skattefrie kroner. De fire er, Kristian Isaksen fra Alluitsup Paa, Godmann Filemonsen fra Sisimiut, Qaerngâq Nielsen fra Savissivik og Iver Lyberth fra Maniitsoq.