Ivalo og Maanguaq kæmper for at få børn – og de er frustrerede og skuffede, for hjælpen er pludselig væk 

Ni millioner var afsat på finansloven til fertilitetsbehandling. Men de er forsvundet igen.
Maanguaq Birch (til venstre) og Ivalo Frank Larsen er frustrerede over, at penge til fertilitetsbehandling er forsvundet fra finansloven. Foto © : KNR
04. januar 2024 12:58

- Skuffende. Sørgeligt og frustrerende.

Sådan lyder det fra Maanguaq Birch og Ivalo Frank Larsen. For de havde begge to glædet sig til at rejse til Danmark og få fertilitetsbehandling. Noget, som lige pludselig ikke længere kan lade sig gøre. For de ni millioner kroner, som var afsat på finansloven til hjælpen næste år, er lige pludselig forsvundet fra finansloven igen.

Også selv om daværende naalakkersuisoq for finanser Naaja Nathanielsen (IA) stolt præsenterede planerne i august. Men sådan kommer det altså ikke til at gå til stor fortrydelse for Maanguaq Birch og Ivalo Frank Larsen.

Maanguaq Birch har boet sammen med sin kæreste Gerti i 15 år. De blev færdige med deres uddannelser, og så ville de gerne have børn. Men da Maanguaq Birch ikke blev gravid, gik hun til en undersøgelse på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

- Efter undersøgelsen fik jeg at vide, at jeg fejler noget. Og at chancen for at blive gravid er meget lille, siger hun.

Ville gerne spare 100.000 kroner

Derfor valgte parret at gennemgå en fertilitetsbehandling på Dronning Ingrids Hospital – men den hjalp ikke. Og så begyndte de at spare op til en IVF-behandling i Danmark, for den kan man ikke få i Grønland. 

Men så skete der noget. Inatsisartut besluttede nemlig, at det skulle være muligt for ufrivilligt barnløse at rejse til Danmark og få de såkaldte IVF- og ICSI-behandlinger på sundhedsvæsenets regning. 

Foto © : KNR

Det har været muligt før. Dengang skulle man bare selv betale for rejse og ophold. I 2019 blev tilbuddet så stoppet, netop fordi folk selv skulle betale for flybilletter og ophold i Danmark. Derfor var der ikke længere lige behandling for alle i Grønland, var argumentet. 

Men i finanslovsforslaget for 2024 var der lagt op til, at alle udgifter til rejse, ophold, undersøgelse og behandling skulle være på sundhedsvæsenets regning. 
Samtlige partier bakkede forslaget op.

- Og så stod vi pludselig i en situation, hvor vi kunne sige: Lad os prøve det gratis. Vi kan spare 100.000 kroner, hvis vi venter, siger Maanguaq Birch. 

En sygdom - så hvorfor ingen hjælp?

Og det besluttede parret så. Men nu er pengene altså forsvundet fra finansloven. I nattens mulm og mørke, kan man sige.

Det fandt Demokraatits sundhedsordfører Bjørk Lange Olsen ud af i midten af december. Han spurgte naalakkersuisoq for sundhed Agathe Fontain (IA) om, hvad aldersgrænsen ville blive for behandlingen.

Hvad er IVF og ICSI-behandlinger?

IVF kaldes på dansk også reagensglasbehandling eller reagensglasbefrugtning.

ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat, eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere behandling med almindelig IVF. Ved ICSI indsprøjtes en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg.

Her fik han at vide i en sidebemærkning, at pengene var blevet fjernet igen under et ændringsforslag i Inatsisartut, hvor politikerne sidstebehandlede finansloven.
Intet var meldt ud - hverken til partier eller befolkningen. Og det bekymrer Bjørk Lange Olsen:

- For at være helt ærlig, synes jeg det er en ufin og uærlig måde at føre politik på, siger han til KNR. 

Det synes Maanguaq Birch også. 

- Nu skal naalakkersuisut gøre noget, siger hun. 

- De skuffer så mange mennesker, og det er beskæmmende. 

Nuuni er nu fire år, og Ivalo Frank Larsen vil gerne give hende en lillebror eller lillesøster. Foto © : KNR

Ivalo Frank Larsen har haft held med fertilitetsbehandling før. Hun tog til Danmark og fik behandling i 2019, før ordningen blev stoppet. 

- Da vi forsøgte for tredje gang, lykkedes det, og jeg blev gravid og fik en datter, siger hun. 

Nu er Nuuni fire år, og ønsket om en lillebror eller lillesøster er opstået. Og da Ivalo Frank Larsen så statsminister Mette Frederiksen nytårstale 1. januar, hvor statsministeren fortalte, at det fremover skal være muligt også at få statens hjælp til barn nummer to, reagerede hun voldsomt:

- Det er jo ikke en mulighed i Grønland. Så jeg blev meget berørt og tudbrølede. Ifølge WHO er ufrivillig barnløshed en sygdom, så hvorfor kan vi ikke få behandling?, siger Ivalo Frank Larsen.