Kulunnguaq og Jafet ønsker sig et barn – og det har kostet dem 160.000 kroner i år
Engang var Kulúnnguaq Petersen gravid. Men hun tabte barnet.
Nu sparer hun og hendes mand Jafet Við Stein alle de penge op, de kan, for at rejse til en fertilitetsbehandling i Danmark. Og det er mange penge: Behandlingen koster alene 50.000 kroner.
Derudover kommer billetter, overnatninger og medicin.
Ifølge parret selv har de brugt 160.000 kroner allerede i år. De har været i Danmark til behandling to gange allerede – og nu sparer de op til den tredje rejse.
- Vi sparer op til det og intet andet, siger Kulúnnguaq Petersen, der er lærer. Men det skal der ændres på nu, mener Demokraatit. For siden 2019 har sundhedsvæsenet ikke tilbudt ufrivilligt barnløse hjælp til behandling i Danmark.
Sundhedsvæsenet skal betale for hele pakken
Tilbuddet blev stoppet, fordi folk selv skulle betale for flybilletter og ophold i Danmark – og så var der ikke længere lige behandling for alle i Grønland, var argumentet.
Siden har det været helt op til barnløse selv at spare de mange tusinde kroner op.
LÆS OGSÅ Behandling af ufrivilligt barnløse er midlertidigt stoppet
Men mulighed for behandling skal tilbage på det offentliges regning igen, mener Demokraatits Anna Wangenheim.
Og sundhedsvæsenet skal også betale for rejse, undersøgelse og ophold, mener Demokaartit.
IVF kaldes på dansk også reagensglasbehandling eller reagensglasbefrugtning.
ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat, eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere behandling med almindelig IVF. Ved ICSI indsprøjtes en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg.
Behandlingerne, som blev fjernet, og som Demokraatit vil have tilbage, er de såkaldte IVF- og ICSI-behandlinger på Rigshospitalet.
- Bør vi som politikere ikke skabe et samfund, hvor sunde og stærke familier prioriteres højt? Konsekvensen ved ikke at tilbyde IVF- og ICSI-behandling til vores ufrivilligt barnløse medborgere er, at vi risikerer at miste ressourcestærke mennesker til andre lande, hvor eksempelvis IVF-behandlinger er en mulighed, siger Anna Wangenheim.
- Vi har forståelse for, at vi ikke kan tilbyde alle behandlinger herhjemme, men i de tilfælde må vi som samfund sikre behandling på eksempelvis Rigshospitalet.
Det er psykisk hårdt
Og den idé falder naturligvis i god jord hos Kulúnnguaq Petersen og Jafet Við Stein.
I 2019 lavede naalakkersuisut et estimat over omkostninger ved at tilbyde behandling på Rigshospitalet i Danmark.
Cirka 40 behandlinger om året ville koste cirka seks millioner kroner.
Udgifter til rejse og ophold er inkluderet i de seks millioner kroner.
Estimatet er dog forbundet med en betydelig usikkerhed, da det var usikkert, hvor mange der ville bruge tilbuddet, hvis både behandling, rejse og ophold blev betalt af Sundhedsvæsenet
- Det er godt, det giver optimisme, siger parret, der bor i Sisimiut.
- Når man har brugt så mange penge uden at det bliver til noget, så er det ikke let. Det berører os psykisk, siger Jafet Við Stein.
Han arbejder til daglig som tankforvalter.
Jafet Við Stein har svært ved at forstå, at han, Kulúnnguaq og andre ufrivilligt barnløse ikke kan få økonomisk hjælp fra det grønlandske sundhedsvæsen, når det for eksempel er gratis at få foretaget en abort.
- Vi kan kun blive gravide ved at få behandling i Danmark. Hvorfor gives der bevillinger til aborter og ikke til fertilitetsbehandling? Det er betænkeligt - skal vi blive i Grønland?, funderer han.
- Vi vil ikke give op, så længe vi har kræfter og ønsker det. Men pengene er en hindring. Vi betaler det hele, behandlinger og medicin og rejser og logi i Danmark, siger Kulúnnguaq Petersen.
De har tre gange tidligere fået hjælp til behandling mod ufrivillig barnløshed, da Naalakkersuisut støttede økonomisk før 2019. Heller ikke dengang lykkedes det.
