Wangenheim om fødestedsfadæse: Vi er tæt på et velfærdskollaps
Det grønlandske sundhedsvæsen er alvorligt udfordret af personalemangel.
Politikerne har i mange år forsøgt at løse problemet, men uden at finde en løsning.
Nu trækker tidligere naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim (D), en gammel ide frem fra skuffen. Sundhedsvæsnet skal søge nye jagtmarker i forsøget på rekruttere læger og sygeplejersker.
LÆS OGSÅ Niviaaluk har lige fået at vide, at hun skal til Nuuk for at føde
Traditionelt har man nemlig har fokus på arbejdskraft fra Danmark og de øvrige nordiske lande, men nu skal blikket rettes mod mere eksotiske himmelstrøg, Cuba.
- Vi har kendt den her problematik i så mange år og ikke fundet en løsning på, hvordan vi kommer rekrutteringsvanskelighederne til livs. Vi gør bare mere af det samme og går på charmeoffensiv i danske marked, selvom det er ineffektivt. Jeg mener, at cubanerne har en kapacitet af sundhedspersonale, som vi kan gøre brug af, siger Anna Wangenheim til KNR.
Da Anna Wangenheim selv var politisk ansvarlig for sundhedsområdet, var der planer om at lave et forsøg i Nordgrønland med cubansk sundhedspersonale. Projektet har dog ligget stille siden dengang.
”Trods en meget intensiv rekrutteringsindsats over en lang periode, har det desværre ikke været muligt at rekruttere læger med ovenstående kirurgiske kompetencer og erfaringer i Region Kujataa i perioder af efteråret 2022”, meddelte selvstyret i mandags.
Foto: Lui D. Thomsen.
Er den cubanske løsning holdbar?
Anna Wangenheim mener, at løsningen med at tiltrække dansk sundhedspersonale er problematisk, da danskerne ofte er ansat på korte kontrakter og ikke taler grønlandsk.
Som eksempel beskriver hun, hvordan personer, der ikke taler dansk, bliver diskrimineret og forskelsbehandlet, fordi de har dårligere adgang til sundhedsbetjening, når sundhedspersonalet ikke taler grønlandsk. En påstand Anna Wangenheim dog ikke dokumenterer.
LÆS OGSÅ Mangel på kirurger lukker Qaqortoq som fødested resten af året
Spørgsmålet er dog, hvorvidt problemerne med sprogbarrierer og korttidskontrakter ikke vil gentage sig, hvis man ansætter cubansk sundhedspersonale?
- Jo, det vil naturligvis kunne ske, men lige nu kan vi se, at det heller ikke virker med de dansksprogede og tolke.
Spørgsmål: Du skriver, at der skal findes bæredygtige og langsigtede løsninger og kritiserer, at der er for mange lappeløsninger, men er det cubanske sundhedspersonale ikke også et udtryk for en lappeløsning?
- Både-og, selvfølgelig er det mest hensigtsmæssigt, at vi får uddannet nok af vores egne, men det her vil uden tvivl være en bedre løsning i forhold til, at vi i dag ser sygeplejersker og læger, som kun er her en uge ad gangen eller få måneder.
Spørgsmål: Har vi en garanti for, at de cubanske læger og sygeplejersker vil være her længere?
- Vi har jo ikke prøvet det før, men det vil op til en forhandling.
Udenlandsk sundhedspersonale skal hurtigere i arbejde
Anna Wangenheim var som naalakkersuisoq for sundhed med til at udvikle en såkaldt fast-track-aftale, som skal gøre det nemmere for udenlandsk sundhedspersonale at komme i arbejde herhjemme.
Det stilles dog stadig krav til, at personen skal have en gyldig sundhedsautorisation fra Danmark, og at ansættelsen er omfattet af en grønlandsk overenskomst, hvor de almindelige løn- og arbejdsvilkår bliver overholdt.
LÆS OGSÅ Der skal fart på arbejdstilladelserne
Ordningen har nu eksisteret i mere end et år, men ifølge Anna Wangenheim er effekten tvivlsom. Derfor ønsker hun, at ordningen skal ses efter i sømmene:
- Naalakkersuisut skal gå bort fra den praksis om kun at godkende skandinavisk uddannet sundhedspersonale og tillade sundhedspersonale fra andre lande. Kirurger og anæstesipersonaler er faggrupper, som cubanerne kan levere, og som vi i en alvorlig grad har brug for. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi gør reglerne nemmere og smidigere, siger Anna Wangenheim.
Sundhedsvæsenet er i kritisk tilstand og afhængig af udenlandsk arbejdskraft
Tidligere i år udkom Sundhedskommissionen med en midtvejsrapport med anbefalinger til et bedre sundhedsvæsen i Grønland.
Her lød budskabet, at særligt tre problematikker presser sundhedsvæsenet: rekruttering, fastholdes og uddannelse af sundhedspersonale.
I 2017 havde Færøerne 123 studerende under uddannelse til at blive læge, og hvert år bliver der optaget 24 elever på sygeplejeskolen.
April 2022 var der 17 medicinstuderende fra Grønland. Typisk bliver kun halvdelen færdig. I Grønland er der optaget 14 sygeplejersker på Ilisimatusarfik, hvoraf 60 procent gennemfører uddannelsen.
Kilde: Sundhedskommissionen.
Derfor anbefaler kommissionen, at langt flere grønlændere skal tage og gennemføre en sundhedsfaglig uddannelse. Når de så har fået deres uddannelse, skal man sikre sig, at de også kommer hjem til Grønland og arbejder. I dag er det nemlig kun halvdelen, som kommer tilbage efter endt uddannelse.
Den store mangel på personale betyder, at der vil gå lang tid, før Grønland er selvforsynende med lokalt sundhedspersonale, og derfor vil rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft forsat være afgørende for, at sundhedsvæsenet fungerer.
