Wangenheim: Afgifter på usunde varer skal have tid
Forbrugerne har ikke købt mindre af de usunde varer, siden Inatsisartut sidste år vedtog at hæve afgifterne på cigaretter, alkohol, slik og sukker. Det viser tal fra landets tre førende supermarkedkæder.
Men ifølge naalakkersuisoq for sundhed, Anna Wangenheim, er det dog endnu for tidligt at konkludere, at afgifter ikke på sigt viser sig at have en effekt.
Hun understreger, at coronakrisen, og det at folk er blevet hjemme i stedet for at rejse, kan have påvirket forbruget og salgstallene fra supermarkederne. Men samtidig siger hun:
- Jeg synes, det er meget vigtigt fortsat og kontinuerligt at gå ind og evaluere på de her afgiftsstigninger og ændringer generelt.
Uændret salg
Pilersuisoqs kædedirektør Brian Chemnitz sagde til KNR i september, at den politiske hensigt med at regulere en adfærd hos forbrugerne med afgifter ikke ser ud til at have virket.
- Vi har solgt stort set det samme antal varer, som vi plejer, sagde han.
LÆS OGSÅ Afgifter på usunde varer skræmmer ikke forbrugerne
Og det er altså stik imod den politiske ambition, hvor man hævede afgifterne i håb om, at det ville bidrage til at sænke borgernes forbrug af de usunde varer og dermed fremme sundheden.
Fakta om afgiftspakken fra 2019
De nye afgifter betød, at en pakke cigaretter steg fra 82 kroner til 86,50 kroner.
En pose sukker fik næsten samme prisstigning: Fra 21,95 til 26,50 kroner.
En Carlsberg flaskeøl steg fra 18,50 kroner til 19,25.
Også slik blev dyrere: En pose Haribo, der vejer 375 gram, steg fra 65 kroner til 67 kroner.
Små chokoladebarer blev cirka 50 øre dyrere
Kilde: Brugseni
Anna Wangenheim er godt klar over, at når det handler om afgifter på slik, som også blev hævet og gjort dyrere i 2015, så er det måske ikke højere afgifter, der er vejen frem.
Den afgiftsstigning vænnede forbrugerne sig nemlig hurtigt til, sagde Brugsenis salgschef i september til KNR.
Sukker kræver særlig strategi
Og ligesom Pilersuisoq har Brugseni og Pisiffik med afgiftspakken fra sidste år heller ikke oplevet et fald i forbrugernes købsvaner, når det gælder salg af alkohol, chokolade, slik og sukker.
- Jeg synes, at det som de fremkommer med, er meget relevant viden, fordi det vil være med til at give os et fingerpeg, om vi skal fortsætte med afgiftsstigninger i forhold til sukker, siger Anna Wangenheim.
LÆS OGSÅ Formand om sundhed: Afgifter på sukker, sprut og smøger kan ikke stå alene
Hun forklarer, at det kan være nødvendigt at lave en større undersøgelse af, hvad der kan få borgerne til at købe mindre sukker:
- Og der har jeg tænkt mig at tage kontakt til Kost- og Ernæringsrådet her i Grønland for at finde ud af, om der er noget adfærdsmæssigt, vi kan skabe i samfundet, som gør, at folk vælger de sunde varer frem for de usunde varer, siger hun.
På spørgsmålet om Anna Wangenheim forventer, at afgiftspakken når den politiske ambition om at hente cirka 182 millioner kroner til landskassen over fire år, svarer hun, at udgifter til coronakrisen og en endnu ikke vedtaget finanslov p.t. gør det regnestykke svært at svare på.
