Formand om sundhed: Afgifter på sukker, sprut og smøger kan ikke stå alene

Højere afgifter på sukker, smøger, alkohol og slik blev indført sidste år. Men forbrugerne har ikke købt mindre. Sundhedsformand håber, at det vil virke på sigt.
Demokraatit var med til at stemme den såkaldte sundhedsfremmende afgiftspakke i gennem i november sidste år. Det betød dyrere priser på blandt andet alkohol, slik og sukker. Foto © : KNR
18. september 2020 14:55

Det endnu er for tidligt at sige, at højere afgifter på usunde varer ikke bidrager til at fremme sundheden og sænke forbruget af alkohol og slik. 

Det mener formand for Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut, Malene Vahl Rasmussen (D). Hun understreger dog samtidig, at højere afgifter alene ikke er nok til at forbedre sundheden. 

- Vi håber på sigt, at det kommer til at virke efter hensigten, men det viser også, at forebyggelse indeholder meget mere end afgiftsstigninger, siger hun.

Uændret salg af usunde varer

Demokraatit var med til at stemme den såkaldte sundhedsfremmende afgiftspakke i gennem i november sidste år. 

Det betød dyrere priser på blandt andet alkohol, slik og sukker. Men her godt ni måneder efter oplever hverken Pilersuisoq, Brugseni og Pisiffik, at deres styksalg på de usunde varer er gået ned. Salget er stort set det samme, har butikskæderne oplyst til KNR. 

LÆS OGSÅ Afgifter på usunde varer skræmmer ikke forbrugerne

Jes Nyborg, der er salgschef i Brugseni, er ikke overrasket over udviklingen. Han nævner sukkerafgiftsstigningen på slik tilbage i 2015 som et eksempel på, at kunderne vænner sig til højere priser.

- Der kom en ret hård afgiftsstigning på konfekture lige op til julehandlen. Der kunne vi se, at der dykkede salget lige en smule i en kort periode, en måned eller to, men der kom salget ret hurtigt tilbage på niveauet før afgiftsstigningen, siger han.

Skal følges op med andre initiatver

Ifølge Malene Vahl Rasmussen viser det, at højere afgifter ikke kan stå alene, når det gælder om at forbedre folkesundheden.

- Jeg synes at den her afgiftsstigning, der skete sidste år, sammenlignet med det der skete i 2015, er et konkret eksempel på at afgiftsregulering her i landet måske ikke er det, der virker allerbedst i forhold til sundhedsfremmende initiativer. 

- Det bliver nødt til at blive fulgt med noget andet, siger Malene Vahl Rasmussen. 

I den forbindelse nævner formanden blandt andet, at Nalakkersuisut har igangsat et samarbejde med Steno Diabetes Center, der skal være med til at forebygge livsstilssygdomme her i landet.

Og så støtter udvalget Grønlands Idræts forbunds strategi om, at Grønland skal være det mest aktive land i verden inden 2030.