Vivian Motzfeldt om mistillid til Kim Kielsen: Derfor ændrede jeg min mening

Det var vigtigt, at Naalakkersuisut imødekom Revisionsudvalgets ønske om at udlevere manglende dokumenter i forbindelse med stenbidersagen, siger Vivian Motzfeldt. Ellers kunne det havde endt galt for Kim Kielsen.
- Jeg vil gerne oplyse, at jeg ikke vil blande mig i hvad oppositionen har sagt. Jeg vil være ærlig og sige, at jeg har givet min mening til kende både offentligt og i Siumut-gruppen. Derfor har jeg ikke noget at skjule.
12. oktober 2020 13:56

- Grunden til, at jeg ændrede min mening er, at Naalakkersuisut kom med en udmelding om, at man vil imødekomme Revisionsudvalgets ønske om at udlevere de manglende dokumenter.

Det siger formand for Inatsisartut, Vivian Motzfeldt (Siumut), til KNR. 

Torsdag blev en lang dag i Inatsisartut. Den var præget af politiske slagsmål mellem oppositionen og koalitionen om formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (Siumut), og hans stenbidersag.

LÆS OGSÅ To siumutter undlod at stemme om mistillid til Kielsen

Under debatten kom der et mistillidsdagsorden fra Inuit Ataqatigiit, Atassut, Samarbejdspartiet og Partii Naleraq. To siumut-medlemmer undlod at stemme. Det var Erik Jensen og Henrik Fleischer. 

Kort om stenbider-sagen:

 

  • 12. maj besluttede Naalakkersuisut at hæve kvoten for stenbider ved at overflytte restkvoten på stenbider for 2019 på 204 tons til 2020.

 

  • Det var en politisk beslutning, der lagde grund for genåbningen af to områder.

 

IA: Var Kim inhabil?
 

  • Sagen om inhabilitet begyndte i starten af juni, og det var Inuit Ataqatigiit, der flyttede fokus over på den.

 

  • Det skete, da partiet ville vide, om Kim Kielsen personligt fik gavn af at være med til Naalakkersuisuts beslutning om at hæve stenbiderkvoten, samtidig med at han havde udlejet sin private båd til en fisker.

 

  • Kim Kielsen var med på mødet. Og han fortalte ikke resten af Naalakkersuisut, at han potentielt kunne være inhabil, da han havde lejet sin båd ud til en fisker, der fiskede efter stenbider.

 

Revisionsudvalg rejser skarp påtale

 

  • Inatsisartuts Revisionsudvalg har efterfølgende udgivet dets beretning om sagen.

 

  • Og her bringer udvalget både "skarp påtale" og fremhæver forhold, der beskrives som "kritisabelt".

 

  • Det er den hårdeste kritik, som revisionsudvalget kan udtale.

Men Kim Kielsen afværgede mistillidsdagsordenen med mindst muligt flertal.

Vivians krav blev mødt

Grunden til den hårde debat i Inatsisartut-salen var, at Revisionsudvalget gerne vil have udleveret nogle dokumenter, som udvalget ikke har fået lov til at få udleveret af Naalakkersuisut, da de undersøgte forløbet i stenbider-sagen.

Vivian Motzfeldt udtrykte flere gange under torsdagens maratondebat, at Naalakkersuisut skal udlevere oplysningerne. 

Et krav som Naalakkersuisut i sidste øjeblik gav sig på.  

- Jeg har offentligt og i Siumut-gruppen givet min mening til kende i forhold til den her sag. Inatsisartut er dem som skal holde øje med Naalakkersuisut. Hvis Inatsisartut skal gøre det, så skal de få de informationer fra Naalakkersuisut, som de beder om, siger Vivian Motzfeldt. 

- Det ønske blev i sidste ende imødekommet af Naalakkersuisut i Inatsisartut-salen. Derfor kan vi komme videre i den her sag.   

Mystisk møde forud for debat

Det var vigtigt, at Naalakkersuisut imødekom udvalgets ønske. Oppositionen påstår nemlig, at de havde en aftale med fire siumut-medlemmer om at fælde formanden for Naalakkersuisut på forhånd. 

Vivian Motzfeldt skulle være en af de fire medlemmer. 

Ifølge Hans Enoksen sagde de fire siumut-medlemmer, at de var trætte af Kim Kielsen og ville vælte ham ved at hverken stemme for eller imod, når en mistillidsdagsorden kom op i Inatsisartut. Men sådan kom det altså ikke til at gå alligevel. 

Vivian Motzfeldt vil ikke forholde sig til oppositionens påståede planer om at vælte Kim Kielsen sammen med fire medlemmer af Siumut.  

- Jeg vil gerne oplyse, at jeg ikke vil blande mig i, hvad oppositionen har sagt. Jeg har været ærlig, og jeg har givet min mening til kende både offentligt og i Siumut-gruppen. Derfor har jeg ikke noget at skjule.

- Jeg har sagt, at det skal respekteres, at jeg ville havde brugt egen min ret som Inatsisartut-medlem til at vælge, hvis der ikke var sket en imødekommelse.

LÆS OGSÅ Mystisk møde forud for debat om stenbidersagen

Om Naalakkersuisut har udleveret de manglende dokumenter til udvalget, kender Vivian Motzfeldt ikke noget til. Men Inatsisartut skal behandle stenbidersagen igen i morgen tirsdag.