Vigtigste kvindesag er kampen imod vold

8. marts skal markeres i taknemmelighed, mener kvindeforeningernes landsorganisation. Andre går fortsat på barrikaderne.
08. marts 2013 17:38

Er kvindernes internationale kampdag en dag, kvinder bør markere, og så fejre den med en fest eller ved at arrangere demonstrationer?

Først og fremmest er der grund til at fejre dagen, mener kvindeforeningernes landsorganisation.

- Vi har bestemt noget at fejre i dag. Hvis vi kigger på det grønlandske samfund tilbage i tiden og i forhold til nu, så kan vi se, hvilke kvindekampe og hvilken indflydelse kvinder har haft og fået, siger Uthilie Heilmann, som både er valgkandidat for Atasut og formand i landsforeningen af kvindeforeninger.

I anledning af kvindernes internationale kampdag i dag husker hun på, at det er 65 år siden, at kvinderne fik valgret.

- Jeg er stolt over, at kvinder og mænd på lige fod kan stille op som formand for Naalakkersuisut, og på tirsdag er det enten en kvinde eller en mand, der bliver valgt, siger hun.

Dagen i dag skal ses som en festdag, mener hun.

Men kvindernes højere status i dag er ikke opnået uden besvær. Og andre kvindeaktivister mener, man skal passe på med at lægge boksehandskerne fra sig lige foreløbig.

Mens kvindegruppen i Sisimiut for eksempel holder et festarrangement med prisuddeling og make-over-konkurrence, holdt 8. Marts-gruppen i Nuuk debatmøde i Katuaq. Tre punkter var på programmet:

- Vi har stadig ingen ligeløn, vi mangler kvinder i lederjob, og der er stadig et stort antal vold mod kvinder, siger Inge Olsvig Brandt, som sidder i ligestillingsrådet, og desuden er aktiv i 8. Marts-gruppen, der arrangerede dagens debat.

Hvis man slår ned på et enkelt punkt, uddannelse for eksempel, er der stadig ting at kæmpe for, mener hun.

Der er i dag flere kvinder, som tager en lang uddannelse end mænd. Men overordnet set, er der stadig flere mænd end kvinder, der uddanner sig.

Et af de største problemer kvinderne har i dag, er al den vold mænd begår i mod dem, siger Inge Olsvig Brandt. Hun mener, vi skal blive bedre til at tage stilling til volden omkring os.

- Kampen mod volden er ikke kun for NGO'erne, der er snart nogen, som må tage et politisk ansvar og gøre en indsats for at stoppe volden. vold er desværre ved at at blive et problem, som mange ikke gider at tage stilling til, siger hun.

Inge Olsvig Brandt fra 8. Marts-gruppen er enig med Atasuts Uthilia Heilmann om, at Alleqa Hammond og de mange kvindelige partiledere rundt omkring i verden er et meget håndgribeligt tegn på kvindekampens succés.