Vidne tæppe

De mange Inuit, indianer og metis børn der gik på de berygtede kostskoler, har nu fået deres eget særprægede mindesmærke.
Foto © : witnessblanket.ca
29. december 2015 13:20

Indianer kunstneren Carey Newman fra British Columbia har lavet et helt unikt mindesmærke for at mindes og hædre de mange inuit, indianere og metis kostskole elever.

Det er et 12 meter langt patchwork tæppe, lavet af cedertræ i et traditionelt mønster. Ind i dette mønster er der placeret i alt 887 genstande som kunstneren har brugt flere år på at samle sammen fra forhenværende elever eller deres familier. De mange genstande kommer fra 77 bygder og reservater.

Læs også Canadas mørke periode på museum

Mindesmærket hedder The Witness Blanket ... altså "Vidne tæppet" - for det vidner om de mange børns tunge erindringer, ved hjælp at de indflettede genstande, som fortæller en del af historien om deres oplevelser.

Der er et lille håndjern, et stykke af en læderrem, brugt til at slå børnene, en sorthåret fletning som blev klippet af, breve fra forældre, der ville have deres børn tilbage, fotografier og et dørhåndtag. Alt sammen noget der fremkalder minder.

Læs også Canadisk sandheds-og forsoningskommission udgiver rapporter

Tæppet berører alle der ser det. Vidne-tæppet er blevet udstillet flere steder i Canada i 2015.

Samtidigt med at rapporten fra Sandheds og Forsonings Kommissionen blev udgivet i december, blev tæppet hængt op på Menneskerettighedsmuseet i Winnipeg, hvor det bliver hængende til juni, hvorefter det vil indgå i en permanent udstilling på Sandheds-og Forsonings Centret på Manitoba Universitet.

Læs også Canada på vej mod nye og bedre relationer til landets oprindelige folk