Canadas mørke periode på museum

I Canada skal et museum for kostskoler sikre, at en mørk periode i landets historie ikke bliver glemt.
Foto © : AJ Batac/Flickr Creative Commons
21. december 2015 09:33

Planer er nu undervejs for at oprette et kostskole-museum i Portage la Prairie, 100 km vest for Winnipeg i Manitoba, et museum fordi Inuit, Indianer og Metis ikke vil have, at canadiere glemmer den frygtelige kostskoleperiode.

De fleste af kostskolerne er blevet jævnet med jorden for at udslette minderne, men en kostskole står endnu, Prince Rufus bygningen i Portage la Prairie.

Den skal nu laves til et museum. APTN TV viste i en reportage de fugtige kælderrum, hvor børn blev indespærret og nogen gange voldtaget. Desuden findes der her de læderremme, som børn blev straffet med såvel som nogen af de rustne smalle jernsenge, de sov i.

Plains indianer høvding H. Daniels, udtaler til APTN News, at dette museum vil blive en anden måde at oplyse canadiere om de uhyrligheder, der fandt sted på kostskolerne og også samtidigt vedligeholde mindet om de mange børn, der led her.