Demokraatit: Lufthavnsbyggeriet bør ikke gå ud over borgerne
Demokraterne vil ikke stemme for nye lufthavne, hvis finansieringen går ud over levevilkårerne her i landet.
Udmeldingen fra oppositionspartiet kommer efter Nationalbankens kritik af Naalakkersuisuts finansieringsforslag for lufthavnsprojekterne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
- Skal vi betale mere eller bliver levevilkårene her i landet hårdere? Det spørgsmål kommer vi hele tiden tilbage til, siger medlem af Demokraterne, Nivi Olsen og fortsætter.
- Vi vil slet ikke acceptere forslaget, hvis det ender med, at det blive endnu dyrere at leve i Grønland, siger Nivi Olsen.
Skal finde op mod halvanden milliard
Naalakkersuisut skal finde mellem en og halvanden milliarder kroner for at udvide lufthavnene i Nuuk og Ilulissat samt at bygge en hel ny lufthavn i Qaqortoq.
Naalakkersuisut foreslår, at pengene skal komme fra udbytte fra Tele-Post, Air Greenland, et engangsbeløb fra PFA Soraarneq og Landskassens overskud.
LÆS OGSÅ Planlægningen om finansiering er stadig i gang
Mens de restende 2 milliarder kroner skal lånes, lyder det i finanslovsforslaget for det kommende år.
Men driften af lufthavnene kan blive en dyr fornøjelse for Selvstyret og borgerne, sagde konsulent i Nationalbanken Anders Møller Christensen til KNR.
Air Greenland kan blive nødt til at sætte priserne op
Og ifølge bestyrelsesformanden i Air Greenland kan selskabet blive nødsaget til at spare eller sætte priserne op, hvis selskabet skal af med for mange penge i udbytte til Landskassen.
LÆS OGSÅ Forslag til finansiering overrasker Air Greenland
LÆS OGSÅ Byggeriet finansieres men driften vil stadig give underskud
Nivi Olsen er dog enig i, at der er behov for en opgradering af lufthavnene for at udvikle turismen i landet.
Men, hun vil ikke gå med til det, hvis det skal gå ud over borgernes pengepunge.
- Derfor vil vi spørge; hvor finder vi pengene? Lyder det fra Nivi Olsen fra Demokraatit.