Vi skal turde stille krav

Der bliver peget fingre at de ansvarlige, men ifølge Børnerådet er det ikke vejen frem. Hvis vi skal nå bedre resultater i uddannelserne, skal der stilles krav i langt større omfang, end der bliver i dag. Krav til eleverne, krav til forældrene, krav til underviserne og krav samfundet.

-Det er vigtigt, at vi er konstruktive og ser det som en fælles opgave, det er ikke kun lærerne, forældrene eller børnenes skyld. Vi skal sætte os sammen alle sammen og finde en løsning. Ellers går det i sidste ende udover børnene. Børnene mister deres mulighed for at være en aktiv del af samfundet. Det er et kæmpe stort problem, som vi er nødt til at forholde os til, siger børnetalsmanden Anja Chemnitz Larsen.

Hun bakkes op af medlem af Børnerådet William Kriegel, der har et indgående kendskab til uddannelsesområdet. Han mener, rammerne for en god folkeskole er til stede, og det samme er viljen. Alligevel går det ikke som det skal gøre.

-Vi har brug for en debat. Man kunne f.eks. starte med noget så banalt som lektielæsning. Mange elever får ikke hjemmeopgaver for, fordi de alligevel ikke bliver lavet. Hvis Grønland skal kunne måle sig med andre lande indenfor uddannelse, er det bydende nødvendigt, at der sættes højere mål og krav, bl.a. ved at involvere hjemmene – også med skolearbejde. Vi skal turde stille krav, fastslår William Kriegel.

På samme tid som vi stiller krav til de involverede parter skal vi også turde tage diskussionen om kompetencer. Der skal mere fokus på de elever, der har særlige behov, og der skal gøres en langt større indsats for at få politisk fokus på speciallærerområdet. Kun på den måde kan vi igen få en folkeskole, som uddanner elever, der er parat til at gå videre i uddannelsessystemet.

-Det er tydeligt, at der er mangel på speciallærere, og hvis vi ikke tager højde for, at børnene ikke er ens, men har forskellige behov, risikerer vi at tabe dem. Det er vigtigt, at vi får fokus på de børn, der har specielle behov, siger medlem af Børnerådet og speciallærer Johan Reimer.