IA og S: Vi skal stoppe med at diskriminere i vores samfund

Bølgerne går højt, når der er valgkamp. Og her i landet kan især sprog og etnicitet ofte fylde meget i debatten.

Men der skal være plads til alle og fremmedhadet i samfundet skal bekæmpes, siger formand for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig.

Hos landets andet store parti, Siumut, er der enighed om at der skal være plads til alle.

Nogle af de ting, som folk her i landet bekæmper hinanden med i den offentlige debat, er især sprog og etnicitet eller om du er fra den ene eller den anden by eller bygd. siger Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig.

LÆS OGSÅ - Man kan altså godt være grønlænder uden at kunne sproget

- Man skal ikke kigge særligt længe på de sociale medier eller forskellige debatsider før man tydeligt kan se, at vi bruger meget tid på at bekæmpe hinanden, siger hun.

- Der er mange, der kontakter mig for at tale om det med at føle, at der plads til en i samfundet, siger Sara Olsvig.

Og det vil man hos Inuit Ataqatigiit gøre noget ved.

LÆS OGSÅ Identitet og sprog skræmmer folk væk fra Grønland

- Vi skal være en del af den store verden og vi skal have plads til mangfoldighed. Og vi skal bruge det som en styrke og lade det være et Grønland for alle.

Hos landets andet store parti, Siumut, er de umiddelbart enige i den idé, siger partiet politiske ordfører, Jess Svane.

- Vi, i Siumut, accepterer ikke debatter, hvor udefrakommende ikke bydes velkommen. Vi byder alle folkeslag velkomne. Selvfølgelig vil vi også være med til, at de tilpasser sig til Grønland, siger han.

Ifølge Sara Olsvig har IA lavet tre forslag til, hvordan de vil komme fremmedhadet til livs og sikre plads til alle i samfundet. Først og fremmest skal ligebehandling være en grundsten i arbejdet med den kommende forfatning.

LÆS OGSÅ Vigtigt at holde fokus på diskrimination

- For det andet vil vi fra Inuit Ataqatigiits side gå i spidsen for at vi i Grønland får en antidiskriminationslov og en ligebehandlingslov.

Og så skal ligestillingsrådets mandat udvides så det handler om ligebehandling i flere sammenhænge i samfundet end bare ligestilling mellem kønnene, siger hun.

I forhold til Grønlands fremtid er det vigtigt at landet er et åbent land, der ikke lukker sig om sig selv, siger begge politikerne.