Vi er for få til ny demokrati-model
I denne uge offentliggjorde Folketinget en ny hjemmeside – borgerforslag.dk – hvor det er muligt for borgere at foreslå, hvad Folketinget bør sætte på dagsordenen.
Kravet er, at mindst 50.000 danske statsborgere med stemmeret til Folketinget har underskrevet forslaget. Men minimumskravet gør det svært at opnå tilslutning til et forslag internt i Grønland.
Desuden er befolkningstallet herhjemme dalet siden 2015, hvilket gør kravet om flere stemmer uden for landet endnu større.
Og det er en demokratisk udfordring, erkender grønlandsordfører Roger Mathiesen fra Alternativet. Partiet har været initiativtager til idéen om borgerforslag til Folketinget.
Underskrifter til et gyldigt forslag
Et gyldigt borgerforslag kræver mindst 50.000 underskrifter.
Tallet er regnet ud fra indbyggertallet på 5,748 mio. i Danmark.
Hvis tallet blev omregnet til grønlandske forhold, vil et forslag skulle have mindst 486 underskrifter.
LÆS OGSÅ Siumut vil begrænse stemmeretten for tilkaldt arbejdskraft
- Jeg kan godt se, at det kan være lidt problematisk. Jeg vil tage det op på vores gruppemøde og drøfte, hvad der er partiets holdning til sagen. Og om det måske skal laves anderledes for Grønland og Færøerne, siger han til KNR.
Sådan stiller eller støtter du et forslag til Folketinget
For at stille eller støtte et forslag er der to metoder:
- Log ind med NemID – en digital nøgle til det offentlige system.
- Downloade og underskrive en papirformular fra Folketinget og sende den retur med mail eller almindelig post.
Fra forslag til vedtagelse:
Ifølge Grundloven er det kun Folketingets medlemmer, der kan fremsætte et forslag til behandling.
Hvis et borgerforslag opnår mindst 50.000 støttere, kan et parti eller et folketingsmedlem vælge at fremsætte forslaget til dagsordenen - men det er ikke en pligt.
Forslaget skal desuden være inden for Grundlovens rammer, være formuleret på dansk og godkendt af Folketingets Administration
Kilde: Borgerforslag.dk
Aaja: For tidligt at konkludere på modellen
Hos Inuit Ataqatigiit i Folketinget vil Aaja Chemnitz Larsen følge med i, hvordan den nye mulighed bliver brugt. Men hun anser ikke på forhånd modellen som en udfordring for Grønland.
- Jeg synes, det er for tidligt at sige noget om, hvilke udfordringer der kunne være. Jeg synes, det er vigtigt, at man får gjort sig nogle erfaringer.
Hun påpeger, at et flertal af sagsområder i dag er hjemtaget af Selvstyret og derfor uden for Folketingets indblanding.
LÆS OGSÅ Selvstændighed stopper dansk hjælp til Grønland
Men hvis nogen sidder med et konkret forslag inden for et område, som staten er ansvarlig for, forsøger både hun og andre politikere på Christiansborg at være meget i dialog med borgerne, fx på sociale medier, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Desuden er det muligt at søge støtte til et forslag uden for Grønlands grænser, påpeger hun.
- Man skal jo huske på, at der er rigtig mange grønlændere i Danmark. Der er også rigtig mange danskere, der bor i Danmark, som har en interesse i Grønland. Så derfor er der jo en mulighed for, at man kan skabe noget opmærksomhed den vej.
LÆS OGSÅ Åbent brev til Inatsisartuts formandskab
