Siumut: Vi burde forhandle om pengene til danske områder i Grønland

30 millioner kroner om året.

Det er beløbet, som de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer til sammen kan forhandle om i den danske finanslov for 2023. 

Beløbet er døbt Nordatlantpuljen og er i år blevet hævet til 30 millioner kroner fra 20 millioner kroner tidligere år. Pengene går til mindre projekter, der har med rigsfællesskabet at gøre. Det har gennem årene  været til en oplysningskampagne om hjælpen til juridisk faderløse grønlændere, penge til studierejser inden for rigsfællesskabet til gymnasieelever og til produktion af grønlandske film - for at nævne et lille udpluk.

Ud over Nordatlantpuljen er der også penge til de årlige bloktilskud og driften af de danske ansvarsområder i Grønland og på Færøerne.

 Men de nordatlantiske medlemmer burde også forhandle om ændringer inden for de områder, som Danmark er ansvarlige for i Grønland og Færøerne - og ikke kun om nye projekter - i forhandlingerne om den danske finanslov. Det mener folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut.

- Det er en ansvarsfralæggelse fra danske politikere for de områder, de varetager for Grønland og Færøerne ved ikke at inkludere dem i de reelle forhandlinger, vi har med finansministeren, siger hun til KNR.

De seneste uger har de nordatlantiske medlemmer været til møde med finansminister Nicolai Wammen (S). Men forhandlingerne foregår udelukkende om de 30 millioner kroner i Nordatlantpuljen og ikke resten af finansloven, som for eksempel dækker driften af politi, domstole og fødevarekontrol i Grønland.

Danske ansvarsområder i Grønland mangler penge

Siumut-politikeren mener, at forhandlingerne enten burde slås sammen uden et bestemt beløb eller som to forskellige forhandlinger: én for nye projekter, der har med rigsfællesskabet at gøre, og én om forholdene inden for de danske ansvarsområder i Grønland og på Færøerne.

- Hvis der var en forhandlingspulje om 'initiativer målrettet danske ansvarsområder i Grønland', ville det være meget lettere at snakke om for eksempel retssystemet i Grønland, der skal forbedres, om domstolene der skal have bedre finansiering, og uddannelsessystemet inden for de danske ansvarsområder, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Og det vil kræve et langt større beløb, end der er afsat i Nordatlantpuljen i dag. Især når pengene også skal deles med Færøerne.

- Når vi taler om en nordatlantisk pulje på 30 millioner kroner, er det ikke meget, når vi skal tale om et stort efterslæb på justitsområdet eller andre danske ansvarsområder, fx søkort, som kræver 100 millioner kroner, siger Siumut-politikeren.

Hun påpeger, at grønlandsordførerne fra de danske partier også burde sidde med, hvis finanslovsforhandlingerne også handlede om danske ansvarsområder i Grønland.

Hun har nemlig ikke indtryk af, at de danske partier har fokus på de danske ansvarsområder i Grønland ved forhandlinger om resten af finanslovsmidlerne.

- Konsekvensen er jo, at dem, der har det reelle ansvar, ikke tager de reelle vante politikere ind og dermed mister en form for vidensopbygning, som skal til for at tage de rigtige beslutninger i politik.

Det danske partier forhandlinger i år om tiltag inden for i alt 200 millioner kroner i Danmark.

Beløbet er historisk lavt og skyldes, at finansloven bliver forhandlet for i år, som der allerede er gået fire måneder af. Det sker, fordi folketingsvalget og de lange regeringsforhandlinger udskød finanslovsforhandlingerne.

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra IA er godt tilfreds med rammen på de 30 millioner kroner i Nordatlantpuljen.

Hun understreger dog, at der er grund til at holde øje med, at midlerne i puljen bliver brugt på nye projekter og ikke på at løse driftsopgaver inden for områder i Grønland, som Danmark har ansvaret for.

KNR forsøger at få en kommentar fra den danske finansminister Nicolai Wammen på kritikken.