Spiralskandalen, juridisk faderløse og tvangssteriliseringer af oprindelige folks kvinder i Canada er sager, som har skabt stor opmærksomhed og fyldt i medierne herhjemme i den senere tid.

Fælles for historierne er, at de er eksempler på politikker og lovgivninger, som særligt har ramt inuit og andre oprindelige folks kvinder.

Og ifølge Sara Olsvig, international formand for ICC, kan sagerne fortsat have betydning for synet på kvinder i vores samfund i dag.

- Det er påfaldende, at vi har så massive udfordringer i forhold til vold og overgreb mod piger og kvinder, som fortsat er massivt overrepræsenteret, siger Sara Olsvig.

Forholdene for oprindelige folks kvinder verden over har i de seneste år været gransket af FN's Kvindekomité, som i oktober 2022 udsendte nye menneskeretlige anbefalinger for oprindelige folks piger og kvinder.

Komitéen baserede blandt andet sine nye anbefalinger på den massive overrepræsentation af oprindelige folks kvinder i voldsstatistikker.

Derfor er rettigheder for oprindelige folks piger og kvinder på dagsordenen til FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender, der løber af stablen fra den 17. til 28. april i New York, hvor Sara Olsvig deltager som forkvinde for ICC.

Her skal forummet debattere Kvindekomitéens nye anbefalinger.

Udredning bør undersøge konsekvenserne i dag

Piger, som i årevis levede med traumatiserende smerter efter at have fået sat en spiral op. En spiral, de ikke selv havde valgt at få.

Ugifte mødre, der alene havde ansvaret for barnet, da der ikke var faderskabsforpligtigelse over for børn født uden for ægteskab.

Det er eksempler på spiralskandalen og sagen om juridisk faderløse.

Ifølge Sara Olsvig er vi nemlig nødt til at forstå, hvordan politikkerne i 1960’erne og 70’ernes Grønland påvirkede kvinder, for at blive klogere på forholdene for kvinder i nutidens Grønland.

- Kvinder fra oprindelige folk er nogle af de allermest udsatte for vold og overgreb. Derfor bør man gøre en indsats for at undersøge, om de systemiske overgreb og diskrimination, der har fundet sted over for oprindelige folks kvinder har haft en påvirkning på kvindesynet og de generelle forhold for kvinder i samfundet i dag, siger Sara Olsvig.

I september sidste år blev Naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte en udredning, som skal afdække det historiske forløb af spiralsagen.

Udredningen skal afdække den praksis, der har været i forbindelse med svangerskabsforebyggelse af grønlændere fra 1960 frem til og med 1991. Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992.

Ifølge Sara Olsvig bør udredningen også indeholde en undersøgelse af, hvordan spiralskandalen trækker tråde i dag.

- Når man tidligere har begået overgreb mod kvinder, som spiralskandalen, kan det give en opfattelse af, at kvinder er mindre værd. Og spørgsmålet er, om det så er en tankegang, vi fortsat viderefører, siden der er så høj grad af vold mod piger og kvinder i vores samfund i dag, siger hun.

Videreføre koloniale tilgange

Derudover mener Sara Olsvig også, at der i sager som spiralskandalen og juridisk faderløse også bør været et større fokus på sandhedsprocesser, som er vidneberetninger fra de berørte personer.

Både i Sverige, Norge og Finland er der undersøgelser i gang, der skal afdække de historiske uretfærdigheder begået mod det samiske folk. Og her er sandhedsproces en vigtig del af undersøgelsen.

- Det mener jeg helt personligt, at det er meget vigtigt vi i Grønland også har fokus på sandhed, for mange gange er forholdene blevet portrætteret og fortalt om set fra én vinkel, siger Sara Olsvig og fortsætter:

- Men det er vigtigt, at vi begynder at få afdækket tingene og de påvirkninger, de har haft, fra vores egen vinkel. Og her er vidnesbyrd utroligt vigtigt. At vi inddrager, hvordan det har været følt og oplevet af vores egen befolkning, siger Sara Olsvig.

Samtidig kan sandhedsprocesser også være med til at sikre, at man i Grønland ikke gentager de fejl, der er begået mod det grønlandske folk gennem historien.

For også i nyere tid har der været sager om præventionsbehandling uden samtykke – og det er netop historier som dem, der rammer ind i kernen af problemet.

I december dækkede det britiske medie BBC, hvordan flere kvinder i Grønland har oplevet at få præventionsbehandling uden samtykke op gennem 00’erne.

Og i januar kunne KNR fortælle Emma Kukos historie, der i 2019 opdagede at hun havde en spiral, som hun ikke havde nogen idé om, at hun havde.

Heller ikke i Emma Kukos journaler, som KNR har læst igennem, er spiral nævnt med et ord. Selv mener Emma Kuko, at hun fik spiralen sat op i forbindelse med en abort i 2010.

- Det er vigtigt, at vores egne systemer ikke på nogen som helst måde kan ende med at udføre systemisk diskrimination. Og der er vi desværre tilsyneladende ikke nået til endnu. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi kigger indad og ser på, om vi uforvarende har videreført nogle kolonialistiske tilgange i nogle af de systemer og måde at gøre tingene på her i Grønland, siger Sara Olsvig.

Det er 20. gang at FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender løber af stablen. Fokus for dette års møde er oprindelige folks sundhed og klimaforandringer.