Vejret udfordrer Air Greenland i juletiden

Glatte baner, snefald og islag gør det svært for Air Greenland at få alle transporteret godt frem til julemiddagen i aften.
Foto © : KNR / Foto: Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Merete Lindstrøm
24. december 2018 15:04
Versionist Mads Lynge

Vejret har igen i dag udfordret afviklingen af juletrafikken med både glatte baner, islag og snefald lyder, det fra Air Greenland. Derfor er en del af julepassagerene ikke noget frem til tiden, og nogle er fortsat strandet i Kangerlussuaq eller andre steder på Kysten. Men der er nogle, der har knoklet på højtryk for at få folk sendt godt afsted de seneste dage. Derfor sender Direktør i Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen, en ekstra hilsen til sine medarbejdere på Facebook.

Især en stor julehilsen til alle de super seje og dedikerede medarbejdere hos Air Greenland, MIT og Naviair der i disse dage har kæmpet med historisk vanskelige forhold. Der har været storm, snestorm, regnstorm, isslag, dårlig sigt, lave skyer og glatte landingsbaner. Alligevel bliver der kæmpet videre og gjort alt der er muligt for at få så mange frem som muligt - torrak, indsatsen har været enestående, skriver Jacob Nitter Sørensen på Facebook

LÆS OGSÅ Vejret driller juletrafikken

Status mandag eftermiddag:

Flyvninger til og fra Sisimiut aflyses i dag grundet store snemængder, og passagererne ombookes til i morgen.

Det betyder, at omkring 50 passagerer til Sisimiut skal overnatte i Kangerlussuaq i dag.

I Nuuk har vejret udfordret med islag, men kl. 12.45 landende den første Dash 8 med passagerer fra Kangerlussuaq, og holder vejret forventes alle passager til Nuuk at komme frem i dag.

Flyvninger til Narsarsuaq og flyvning i Upernavik distrikt er i dag aflyst, henholdsvis pga. glat bane og lavt hængende skyer. Passagerer er ombookes til de næste par dage.

Kangerlussuaq havde glat bane her til formiddag, hvilket har forsinket dagens flyvning til København og 37 passagerer fra Nuuk nåede ikke afgangen- De ombookes til de næste par dage. oplyser Air Greenland.

LÆS OGSÅ Uvejr giver problemer for juletrafikken