Vaccinationerne fortsætter: Disse tre steder står for skud

Vaccinationerne mod coronavirus fortsætter i denne og næste uge i Nuuk, Qeqertarsuatsiaat og Paamiut, oplyser Naalakkersuisut
Sundhedsmyndighederne kontakter dig, når det er din tur til at modtage en vaccine mod coronavirus. Foto © : KNR / Malik Brøns
10. februar 2021 14:49

Er du født før 1. marts 1956 og har folkeregisteradresse i Nuuk, eller er du førstegangsvaccineret i januar, så har du i disse dage mulighed for at få et skud coronavaccine.

Det skriver Naalakkersuisut i dag i en pressemeddelelse. 

LÆS OGSÅ Næste sending af vacciner er på vej til Grønland

Vaccinationerne finder sted i gymnastiksalen på skolen Ukaliusaq. 

Vacciner i Grønland
 

 

  • I den første sending vacciner var der 1305 doser. Den ankom lige efter nytår. 
     
  • I anden sending var der 975 doser. Den ankom i uge 2. De blev givet til borgere og frontpersonale i sundhedsvæsenet i Qaqortoq, Aasiaat og Sisimiut.
     
  • Den tredje sending indeholder også 975 doser.

 

  • Vaccinen skal opbevares ved mellem – 70 og -80 grader. Den er derfor vanskelig at transportere. 

 

  • Den næste vaccine, der forventes godkendt og leveret til Grønland, er udviklet af det amerikanske firma Moderna. 

Flere vacciner på vej

Naalakkersuisut oplyser desuden, at Grønland forventer at modtage i alt otte pakker med vacciner fra Pfizer/BioNTech til og med uge 13.

Det er dog endnu ikke bekræftet endeligt fra Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ Vaccinedoser fra AstraZeneca er ankommet til Danmark

Vaccinerne skal efter planen anvendes i de største indrejsebyer til borgere på 65 år og opefter, der har folkeregisteradresse i Grønland.

I ugen op til vaccinationerne går i gang i en bestemt by, melder myndighederne ud, hvor og hvornår man skal henvende sig for at blive vaccineret.

Nuuk og Qeqertarsuatsiaat

I næste uge fortsætter vaccinationerne af ældre borgere i Nuuk ligesom sundheds- og plejepersonale i hovedstaden modtager deres andet stik. 

Derudover vaccineres indbyggere på 16 år og opefter i Qeqertarsuatsiaat. Vaccinationerne i Qeqertarsuatsiaat foregår tirsdag aften i næste uge (16. februar). 

LÆS OGSÅ Island indfører coronavaccinepas 

Og onsdag formiddag tages kanylerne i brug i Paamiut. 

Her vaccineres borgere på 65 år og opefter, beboere på alderdomshjemmet samt personalet på sundhedscentret og alderdomshjemmet.