Medie: Værdifulde mineraler er fundet ved Grønland

Det norske efterforskningsskib Seabed Constructor har fundet forekomster af sulfid på en undersøisk højderyg, der adskiller to havskorpeplader.
Fundet er gjort mellem Grønland og Norge, skriver mediet Maritime Danmark.
Sulfidforekomster indeholder metaller og mineraler, der blandt andet er vigtige i batterier, mobiltelefoner og vindmøller.
Togtet er bestilt og betalt af det norske Oljedirektorat, og de indsamlede data vil nu blive analyseret af norske eksperter.
De indsamlede data indgår i et projekt, der skal kortlægge mulighederne for at indsamle og anvende de store mineralforekomster, der er på bunden af verdenshavene.