Vælgerne strømmer til valg

Trods dårligt vejr på vestkysten, strømmer det ind med vælgere til valgstederne over hele landet.
12. marts 2013 11:50

Radioavisen har talt med valgstederne i alle byerne, og her klokken 11 havde samlet set 16,43 procent været inde og afgive sin stemme. Det ser umiddelbart ud til at være en lidt højere stemmeprocent end ved valget i 2009.

Ivrigst ved stemmeurnerne har befolkningen i Qaanaaq været. Klokken 11 havde over en fjerdel af vælgerne været forbi og stemme. Anderledes står det til i Aasiaat, hvor tallet blot var 8,1 procent.

I Nuuk var der her klokken 11 allerede 11,7 procent af vælgerne, der havde stemt. Det er 2,3 procent mere end ved valget i 2009. Valgstedets leder Karno Lynge siger, at hun regner med, at det er flytningen af valgstedet til kulturhuset Katuaq i midtbyen, der har været afgørende.

Ved Inatsisartutvalget i 2009 stemte i alt 71,3 procent.