Uvist hvor alle millioner til hjælpepakke skal findes henne
Coronavirusset er ikke kun en dyr omgang for sundhedsvæsenet. Også erhvervlivet lider.
For myndighedernes drastiske tiltag med blandt andet at lukke Nuuk ned og forbuddet mod forsamlinger giver erhvervslivet milliontab. En halv milliard kroner er udstukket til hjælp af Naalakkersuisut – og beslutningen bliver bakket op af Skatte- og Finansudvalget.
Ifølge udvalgsformand Hermann Berthelsen (S) er der penge nok i landskassen til at finansiere hjælpepakken.
Pakken skal hjælpe landets virksomheder med at klare sig igennem coronakrisen. Pengene skal forhindre fyringer og kompensere for tabte indtægter.
50 millioner kroner til en akutpakke med hjælp til selvstændige og til service- restauration- og turisterhverv.
100 millioner kroner til en generel pakke til blandt andre fiskeri-, transport- og anlægssektoren.
107 millioner kroner til løn til hjemsendte medarbejdere for at forhindre fyringer.
Udsættelse af skatter og afgifter for virksomhederne. Dette tiltag koster landskassen 250 millioner kroner om måneden.
- Landskassen har 1,6 milliarder kroner stående, og det er dér, pengene skal hentes, siger Hermann Berthelsen til KNR.
Det er korrekt, at landskassen har en bunke penge, der vokser. Det er afgifter, skatter og statens bloktilskud – altså beløb, som vokser i løbet af et år.
Der er budgetteret med et overskud på knap 50 millioner kroner – og det er i det overskud, at pengene til erhvervshjælpepakken skal findes. Men hjælpepakken koster lige nu 500 millioner kroner.
Der er altså langt op til de til 1,6 milliarder kroner, som Hermann Berthelsen henviser til.
Det har ikke været muligt for KNR at få uddybet, hvor de resterende penge skal komme fra.
Coronakrisen kan blive endnu dyrere
Naalakkersuisoq for finanser og råstoffer, Vittus Qujaukitsoq, har vurderet, at pengene kan findes i omrokeringer af allerede eksisterende bevillinger.
- Det er blandt andet sket ved udsættelse af bevillinger til anlægsopgaver, forklarede han.
Hjælpepakkken på i alt 257 millioner kroner deles op i to. Der er sat 107 millioner kroner af til løn til hjemsendte medarbejdere for at forhindre fyringer.
Den anden del på 150 millioner kroner går til dækning af underskuddet i de små og mellemstore virksomheder.
LÆS OGSÅ Hjælpepakke i corona-krise: Halv milliard til erhvervslivet
Derudover får samtlige virksomheder mulighed for at udskyde betaling af skatter og afgifter. Det kommer til at koste 250 millioner kroner hver måned, siger Hermann Berthelsen og hans udvalgskollega fra IA Muté Bourup Egede til KNR.
Dermed kan coronakrisen også komme til at koste langt flere penge, hvis den trækker ud.
Hvis det sker, skal det overvejes, om de planlagte byggerier skal stoppes, siger Hermann Berthelsen.
- Men uanset hvad så er virussen her, derfor biver vi nødt til at reagere, siger han.
Partii Naleraq støttede ikke
Grønland har desuden mulighed for at låne penge i udlandet, siger Hermann Berthelsen.
Et parti – Partii Naleraq - ønskede ikke at være en del af det politiske flertal, som har sørget for, at hjælpepakken blev en realitet.
LÆS OGSÅ Grønlands Erhverv: En historisk håndsrækning
- Hvilke prestigeprojekter skal lukkes ned, og hvordan sikrer man sig, at krisen ikke bider sig fast, efter at Covid-19 ikke længere kræver nedlukning af vores samfund og truer økonomien?, lød det fra partiet i en mindretalsudtalelse.
Partii Naleraq mener, at en så alvorlig krise kræver tilpasning af Finansloven.
- At stemme ja til denne ansøgning er både at tage for let på krisen og det demokratiske
system, lyder det fra Parti Naleraq’s Jens Napaattooq.
