Røde Kors: Uummannaq har brug for at hygge sig sammen

Uummannaq og de evakuerede borgere fra Nuugaatsiaq og Illorsuit har brug et arrangement, der kan flytte tankerne fra flodbølgekatastrofen sidste år. Det mener Uummannaqs nystiftede afdeling af Kalaallit Røde Korsiat. Afdelingen holdt søndag et hastigt indkaldt møde, for at sætte gang i forberedelserne til årsdagen den 17. juni.
Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
15. juni 2018 05:41

Seks personer har klemt sig ind i et lille rum, hvor hylder, kasser og bøjlestativer bugner af genbrugstøj. Der er kun to stole, så de fire af deltagerne må tage til takke med to flamingokasser, en plastikkasse og en stålkasse fra Islands Røde Kors.

Tsunami i Karratfjorden - Et år efter
17. juni sidste år skete en af de største naturkatastrofer i Grønlands historie.


KNR har været i Uummannaq umiddelbart inden årsdagen for at tale med nogle af de mange, der blev berørt af tragedien.


Følg med på KNRs platforme de kommende dage.

De fem personer er bestyrelsen i Kalaallit Røde Kors’ nye afdeling, mens den sjette er formanden for bygdebestyrelsen i Nuugaatsisaq og Illorsuit, Karl Peter Møller, der er særligt inviteret.

Mødet drejer sig nemlig netop om beboerne fra de to bygder, der på søndag må stå ansigt til ansigt med årsdagen for katastrofen den 17. juni. Dagen hvor beboerne måtte forlade deres hjem for ikke at vende tilbage.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut og Avannaata markerer årsdag

Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn

 

Arrangementet skal opmuntre byen

Trods det improviserede mødelokale midt mellem tøjet i KRKs genbrugsbutik bliver der holdt på formerne. Formanden, Paneeraq Zeeb tager ordet og gennemgår mødets dagsorden.

Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn

Der er et hovedpunkt. Der skal laves et arrangement, der kan samle byen og de nye beboere fra bygderne, der nu har boet i Uummannaq et år, forklarer Paneeraq Zeeb.

LÆS OGSÅ Røde Kors fortsætter arbejdet for de tsunamiramte

- Vi forestiller os at opmuntringsdagen kan hjælpe både de evakuerede og borgere fra Uummannaq til at flytte tankerne fra de sørgelige minder fra katastrofen til noget mere positivt. Det er vigtigt at alle i fællesskab har det sjovt og opmuntrer hinanden på denne dag, siger hun.

Det er nødvendigt at reagere

De andre mødedeltagere fra bestyrelsen kommer med forslag og diskuterer. Karl Peter Møller, der er fra Nuugaatsiaq giver sit besyv med og bekræfter, at han og mange andre af de evakuerede borgere har brug for KRKs arrangement.

Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn

- Beboerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit blev pludselig evakueret og tog kun deres tøj med. De mistede alt. Derfor mener jeg, at der er brug for et arrangement, siger han.

Det samme siger, afdelingsformand Paneeraq Zeeb og uddyber, at det gik hårdt ud over beboere i hele Uummannaqs fjordområde og det gør KRKs arbejde nødvendigt.

- Det var hårdt for os alle sammen. Derfor mener vi fra KRK at vi er nødt til at reagere for at der den 17. juni skal arrangeres noget, siger hun.

Gudstjeneste og grill

Efter omkring en halv time er mødedeltagerne enige. Efter kommunens mindehøjtidelighed og gudstjenesten skal der være grill, lege og spil for hele byen.

Mødets referent sætter det sidste punktum på blokken, der hviler på et bræt på knæene. Og så mødet er hævet.

Ud over KRKs arrangement vil Avannaata Kommunia og Nalakkersusisut stå for et arrangement i Uummannaq søndag den 17. juni. Det bliver blandt andet med en gudstjeneste og besøg af Kim Kielsen, Simon Simonsen og borgmester Palle Jeremiassen.

Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn