Foto: KNR

QULAARPAA Unge mænd mere åbne

De seneste år er der sket en stor omvæltning hos de unge grønlandske mænd. De er nemlig blevet bedre til at fortælle om deres problemer.

Vi er som folk mere lukkede end mange andre. Det, at give udtryk for følelser og at man har det svært, er ikke spor let. Særligt er det mændene, der lukker af.

Det betyder, at man kan føle sig meget alene og kan have svært ved at takle kriser og bearbejde de omsorgssvigt mange oplever i barndommen.

Læs også Robusthed skal redde de unge

Der er dog sket en mærkbar forbedring hos de unge mænd. Det fortæller Preben Svoldgaard, der er psykolog på Dronning Ingrids Hospital.

- Det er som om, der er sket en åbning omkring det her. At de helt unge mænd er bedre i stand til at tale om følelser end dem, jeg møder midt i livet, siger psykolog Preben Svoldgaard, som behandler selvmordstruede på Dronning Ingrids Hospital.

Nemmere at italesætte tabu
Han fortæller, at de 30-40 årige stadig er meget lukkede, men de unge er mere villige til at fortælle om deres problemer. Noget han ser som et udtryk for nye tendenser i samfundet.

- Det er jo noget med, at samfundet efterhånden har åbnet sig om alle de her tabu, og de unge mænd ved godt, at der er sket noget forkert i deres opvækst, siger Preben Svoldgaard til KNR.

Dorte Vangsø Simonsen er afdelingssygeplejerske i Maniitsoq. Hun er også familieterapeut og laver samtaler med de selvmordstruede, og hun kan sagtens genkende Svoldgaards fortælling.

- Og det er inden for de seneste 10 år, jeg har set den ændring. Jeg kan mærke at flere ønsker at arbejde med sig selv og sit personlige ophav, og det er rigtigt dejligt at opleve, siger Dorte Vangsø Simonsen.

Afgørende åbenhed
Preben Svoldgaard fortæller, det er vigtigt med den nye åbenhed, fordi mange bliver selvmordstruede, fordi de går med deres følelser alene ind i sig selv.

De går rundt med selvmordstanker, men tør ikke sætte ord på tankerne og er slet ikke trænet i det.

Derfor har de ekstra svært ved at håndtere de kriser i livet, der kan opstå, når man ikke ved, hvad man skal bruge livet til. 

Læs også Mange siger stadig nej til livet

Man har ikke nogen uddannelse. Man er kommet i et forkert miljø. Man ser ikke nogen perspektiver.

- Og så lukker det hele sig om dem, hvis de opdager, at det her er ikke noget liv. Jeg vil gerne leve et andet liv. Og så er muligheden at komme videre i livet.

- Men hvis man ikke får den åbenbaring, så bliver man fastlåst, og så er det vanskeligt at komme videre, siger Preben Svoldgaard.

Ring 146

Hvis du har mørke tanker, så ring til Paarisas landsdækkende linje Attavik på 146 eller børnetelefonen på 134. De har åbent alle ugens syv dage fra 19-21 og er gratis.

Se Qulaarpaa-udsendelsen om emnet torsdag kl. 19.30 på grønlandsk og 20.30 på dansk.

Kommentarer


 

Sider