Qulaarpaa Mange siger stadig nej til livet

Sidste år tog 43 personer deres eget liv her i Grønland. En bølge af selvmord martrede sommeren i Qaqortoq og mange gik rundt med mørke tanker om døden og manglende lyst til livet.

Selvmord har i mange år hørt til hverdagen her. Det gør de stadig. Kurven er ikke knækket, og der ligger ikke nogen lette løsninger klar.

Derfor sætter Qulaarpaa nu fokus på den tragedie det er, når et menneske siger nej til livet.

Triste tal

Vi har i mange år hørt til blandt de lande i verden med flest selvmord. Det gør vi stadig.

I 2014 begik 43 personer selvmord. Generelt vælger omkring 50 personer årligt at tage deres liv.

Læs også Alt for mange selvmord i Grønland

Læs også Berørte efter selvmord mangler støtte

Tal der betyder, at Grønland sammen med inuitbefolkningen i Canada er det sted i verden, hvor allerflest mennesker begår selvmord.

Mange trusler

Foruden de mange selvmord forsøger en lang række mennesker hvert år at tage deres liv. Sidste år modtog politiet  637 trusler om selvmord og deciderede selvmordsforsøg. Tal der kun dækker over de henvendelser, der gik til politiet og ikke til sygehus og akutlinjer.

Læs også Den nationale strategi for selvmordsforebyggelse

Det her er tal som alle kan slå op i Grønlandsstatistik. Men det er også tal som dækker over så mange tragedier. Tal der dækker over mistede brødre, søstre venner og børn. Tal der efterlader sårede mennesker, som oplever svigt, savn og ofte også selv kan blive selvmordstruet.

Kan ikke løbe

Emnet er blevet diskuteret til ukendelighed, men tallene forbliver de samme.

Men hvorfor er det så svært at knække kurven, når vi år efter år hører det samme. Gør vi det godt nok.

I denne uge sætter Qulaarpaa fokus på selvmord, med indslag i Radioavisen og Qanorooq.

Ring 146

Hvis du har mørke tanker, så ring til Paarisas landsdækkende linje Attavik på 146 eller børnetelefonen på 134.
De har åbent alle ugens syv dage fra 19-21 og er gratis.

Kommentarer


 

Sider