Unge kandidater: Gør en indsats for arbejdet

Der skal gøres noget ved arbejdsmoralen her i landet. Det mener to unge kandidater til Inatsisartut. Samtidig ærgrer de sig over, at hårdt arbejdende mennesker bliver ramt af fordomme.
Nivi Olsen, Demokraatit og Ineqi Kielsen, Siumut Foto © : Demokraatit/Siumut
31. oktober 2014 16:09

Den 21-årige Siumut-kandidat Ineqi Kielsen mener, at det er på tide at finde ud af hvorfor der er 3000 arbejdsløse i Landet.

- Vi kan godt se at der er mange ledige arbejspladser. Hvorfor møder man ikke op på sit eget arbejde? Det kan jo være at det er på tide at stramme op omkring arbejdspolitikken eller opkvalificere de arbejdsløse, siger Ineqi Kielsen.

- Hvis man vil ændre det, så synes jeg at vi skal kigge væk fra selve arbejdsmarkedet og kigge på os selv, for at finde kernen af problemet, siger Siumut-kandidaten Ineqi Kielsen.

Nivi Olsen (D) mener også at det er på tide at ændre arbejdsmoralen i landet, og det er ved at gå hele vejen ned til opdragelsen af børn.

- Samfundet skal være bedre til at opdrage folk. Forældre skal være bedre til at opdrage børn til at stå op om morgenen og være klar til at arbejde, siger Nivi Olsen.

Hun mener også at fordomme mod grønlandsk arbejdskraft går ud over de hårdtarbejdene. Derfor vil have holdningen ændret.

- Fordommen om at når man får løn, så kommer man ikke. Fordommen om at når man har haft weekend, så har man tømmermænd. Den fordom skal ændres, og hvis den skal ændres, så er det folkets indsats der skal forbedres, siger Nivi Olsen fra Demokraterne.