Ukaleq Slettemark imponerer i Norge
Skiskyderen Ukaleq Slettemark fra Nuuk fulgte op sin flotte 4. plads ved VM i sidste uge ved at snuppe 2. pladsen ved de Norske Mesterskaber i skiskydning for kvinder i 17-års klassen fredag.
LÆS OGSÅ Ukaleq Slettemark græd af glæde efter VM-fjerdeplads
Konkurrencen var over 10 km, og der var to liggende og to stående skydninger totalt 20 skud. Straffen for en forbier er 45 sekunder, der bliver lagt til løbstiden.
Maren Bakken fra NTG Lillehammer vandt løbet, selvom hun løb 21 sekunder langsommere i sporet end Ukaleq. Simpelthen fordi hun kun skød to forbiere mod Ukaleqs tre. Derved vandt hun samlet med 24 sekunder over den grønlandske skiløber.
Ukaleq er meget stolt og glad for sit resultat, og det er med god grund. Hun løb nemlig hurtigst af alle 50 deltagere.
LÆS OGSÅ Ukaleq Slettemark hentede flot resultat i Italien