Uenighed om råstofpolitik

Før valget taler flere siumuttere om samarbejde på tværs af partiskel, og om at enes om samlingspunkter for et splittet samfund. Men det er tydeligt, at de to største partier er uenige om råstofområdet.
Skrevet af Mads Pedersen
06. oktober 2014 16:59

Nultolerance-politikken blev ophævet i 2013 med Siumut og Atassuts flertal. Og det er Inuit Ataqatigiit til stadighed uenig i, for IA mener, at man bør have en folkeafstemning om dette.


- Inuit Ataqatigiit har ikke ændret holdning, og det er at vi fastholder nultolerancen, når det gælder radioaktive råstoffer. Og vi mener, at vi bør have en folkeafstemning om dette for at finde ud af, hvad befolkningen ønsker, siger Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig, til KNR.

 

Hun gør det klart, at befolkningen først skal have reelle informationer, før der skal stemmes om emnet.


Uenighed

Inuit Ataqatigiit har flere gange, efter at nultolerancen blev ophævet, ytret, at de er bange for, at man skal åbne en uranmine.

 

Men fungerende formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, Siumut, forklarer, at ophævelsen af nultolerance ikke betyder, at man vil åbne uranminer.

 

- Formålet med ophævelse af nultolerancen er, at åbne for Grønlands muligheder for at tjene penge ved minedrift, og hvis man indfører nultolerancen igen, lukker man for Grønlands muligheder for at tjene penge på minedrift, forklarer Kim Kielsen.

 

- Hvis man ændrer politikken ved hvert Naalakkersuisutskifte, så mister vi investorerne fra udlandet. Vi må have en stabil ordning. Derfor er jeg mere for, at vi i de forskellige partier skal finde en grænse for, hvor meget radioaktivitet der må være, som vi kan være enige om, forklarer Kim Kielsen.

 

Men i Inuit Ataqatigiit står man fast ved sin holdning.

 

- Nogle siger, at hvis vi genindfører nultolerancen, så vil man tolke det som ustabil styring af Grønland.

 

- Men da man ophævede nultolerancen, gjorde man styringen ustabil, da man ikke forhørte sig hos befolkningen eller oppositionen. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad befolkningen vil have, mener Sara Olsvig.