Udgifter til kræftbehandling eksploderer

Mens udgifterne til lægemidler generelt er steget med 94 procent i perioden 2001 til 2010, er udgifterne til kræftmedicin i samme periode steget med 8.200 procent. Fra 62.000 kroner til 5,2 millioner kroner, viser Naalakkersuisuts kræftredegørelse.

Den relativt største stigning blev udløst af, at Grønland i denne periode hjemtog dele af kræftbehandlingen. Men selv i de efterfølgende år er udgifterne steget med 430 procent.

Selvom antallet af kræftpatienter også er vokset markant de seneste år, følger den udvikling slet ikke trop med udviklingen i medicinudgifter.

Forklaringen på den galopperende stigning skal primært findes i, at der hele tiden kommer nye præparater på markedet, og at de er hundedyre.

- Der sker en rivende udvikling inden for de her medicinske præparater, og mange af dem er der jo patent på, og derfor er der ikke særlig stor konkurrence på medicinen. Så det er en væsentlig del af forklaringen, det fortæller departementschef i Departementet for Sundhed, Ann Birkekær Kjeldsen.

Samtidig med sundhedsvæsnet er blevet bedt om at spare, er der altså en udgiftspost, som er på himmelflugt, uden at sundhedsvæsenet kan stille noget op, med mindre man vil gå på kompromis med kvaliteten af behandlingen.

- Det er jo et problem, at man har nogle udgifter, som man ved stiger uanset nærmest, hvad du gør. Og det er jo ikke nogle udgifter, vi bare kan lade være med at afholde, for så går det jo ud over nogen. Så man er jo under pres, siger departementschefen.

Og det er begrænset, hvor meget Sundhedsvæsnet kan spare sig ud af problemet.

- Hvis vi ikke kan få dækket meromkostningerne via tillægsbevillinger, så vil det blive enten ved at se på vores lønudgifter, hvordan kan vi tilrettelægge vores ydelser anderledes, så de bliver mere effektive, vi kan  genforhandle aftaler og så videre. Men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget vi kan stramme på skruerne, for der er patienttilgang, og udgifterne er stigende i sundhedsvæsenet, det siger Ann Birkekær Kjeldsen, der dog tilføjer, at hun glæder sig over den politiske opbakning, der er til at kræftområdet skal prioriteres højt.

Det er ikke opgjort præcis hvor store sundhedsvæsnets samlede omkostninger er på kræftområdet, men i kræftredegørelsen lyder det:

- Det kan samlet konkluderes, at for de områder hvor det kan opgøres, er ressourceforbruget både her og i Danmark til kræftbehandling stigende. Selvom vi ikke gør noget aktivt for at forbedre tilbuddet kan det forventes, at ressourceforbruget til kræftbehandling vil stige yderligere.

Den forventning skyldes dels at befolkningen bliver ældre og flere derfor vil nå at udvikle kræft, dels at de livsstilsrelaterede kræftformer forventes at stige, og dels at behandlingstilbuddet løbende forbedres. Dermed vil behandlingsudgifterne stige, da nye medicinske behandlinger stort set altid er dyrere.