Trusselsvurdering: Russerne vil se en styrkelse af Pituffik som en trussel

Rusland vil se enhver ny militærkapacitet i Grønland eller på Færøerne som rettet mod dem. Det vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste i sin nye risikovurdering, der udkom mandag aften.

I vurderingen bliver de vigtigste aktuelle og potentielle trusler mod Danmark - og rigsfællesskabet - skitseret. Og ifølge efterretningstjenesten har russerne også et særligt øje på Grønland:

- Rusland er meget opmærksom på amerikanske aktiviteter i Grønland og ønsker at imødegå USA’s interesser. Rusland vil se enhver ny militær kapacitet i Grønland eller på Færøerne som rettet mod Rusland, står der i trusselsvurderingen.

Der er dog - sandsynligvis også i russernes øjne - forskel på, hvad de forskellige militære tiltag kan. 

Opgradering er ikke lige om hjørnet

En radar på Færøerne, der skal bruges til at overvåge luftrummet, vil Rusland sandsynligvis se med milde øjne på, mens en opgradering af det amerikanske militær i Grønland formentlig vil blive opfattet anderledes.

- For eksempel vil en eventuel styrkelse af Thulebasen blive set som en direkte trussel (mod Rusland, red.), skriver efterretningstjenesten.

I en dansk avis kunne man i november læse, at USA indenfor kort tid ville starte en omfattende opgradering af Thule Air Base. Artiklen, der blev bragt i Weekendavisen, byggede på anonyme kilder, som Martin Breum, der er journalist med fokus på Arktis, havde talt med. 

Men ifølge den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet, er opgraderingen ikke lige om hjørnet. Det er i hvert fald de oplysninger, som han har fået af amerikanerne. 

Ministeren har dog hørt, at USA har været ude og undersøge markedet, oplyser han i et skriftligt svar til Folketingets Grønlandsudvalg.

Jagerfly med missiler

Men Ruslands politik i Arktis er ikke entydig.

På den ene side taler russerne om Arktis som et område med lavspænding, hvor man sikkert kan investere. Samtidig er landet dog stadig i gang med at styrke sine militære aktiviteter, påpeger efterretningstjenesten.

Og når det kommer til militær i Arktis, så er det russerne, der har førertrøjen på.

- Militært har Rusland udbygget eller genopbygget markante kapaciteter, men førerrollen har også været betinget af, at USA i samme periode militært ikke har prioriteret Arktis særligt højt, står der i trusselsvurderingen.

Ruslands oprustning i Arktis er primært med henblik på at at kunne forsvare egne interesser, men der er også offensive elementer.

På kort sigt vil Rusland - ifølge trusselsvurderingen - kunne skaffe såkaldte MiG-13-jagerfly, der kan udrustes med missiler, og som potentielt vil kunne true amerikanske hangarskibe i Nordatlanten fra baser i Arktis.

- Fra Ruslands nordligste arktiske base Nagurskoye vil missilet for eksempel kunne ramme Thulebasen indenfor cirka 40 minutter, skriver efterretningstjenesten. 

På den anden side er USA, som ønsker at modvirke Ruslands militære styrkepositiov i Arktis.

- USA ønsker også at kunne imødegå den potentielle russiske trussel mod amerikansk og vestlig infrastriktur, står der i rapporten.

Rigsfællesskabet risikerer spionage

Den skærpede sikkerhedspolitiske situation betyder også, at Grønland, Færøerne og Danmark risikerer at blive udsat for russisk spionage. Ligesom andre lande i Arktis.

- Rusland prioriterer med stor sandsynlighed at indhente informationer om Danmarks rolle som arktisk nation. Det gælder ikke mindst via cyberspionage, skriver efterretningstjenesten.

Og i så fald kan russerne finde på at tage forskellige spionageværktøjer i brug. Det kan være agenter, der er fysisk til stede, og cyberspionage, der foregår online.