Tre borgmestre holder pressemøde

Landets tre Siumut-borgmestre aflægger i dag hovedstaden besøg, for at holde pressemøde med overskriften "Ligeværdig fremtid".
Foto © : KNR
Skrevet af Karsten Sommer
16. februar 2016 07:41

Borgmestrene fra Qaasuitsup og Qeqqata Kommuniat samt Kommune Kujalleq vil blandt andet præsentere en rapport, hvis budskab dels er at strukturreformen skal implementeres fuldt ud.

Men også - lidt i tråd med hvad Venstreregeringen i Danmark er ved at gennemføre - at der foretages en udflytning af offentlige arbejdspladser til regionerne uden for hovedstaden.

Pressemødet finder sted i dag kl. 10.30 på Hotel Hans Egede i Nuuk.

Læs også IA: Kommunesammenlægning har skabt større ulighed i samfundet

Borgmestrenes pressemøde kommer samtidig med en udmelding fra Inuit Ataqatigiit, der mener at kommunesammenlægningen fra 18 til fire kommuner har medført større ulighed i samfundet.

Partiet bebuder et forslag til den kommende forårssamling, som vil pålægge Naalakkersuisut at samarbejde med alle fire kommuner om at skabe øget lighed her i landet.