“Skolevægring berører mange familier i Grønland, og det er på høje tid vi ser på det som et alvorligt samfundsproblem, hvis vi skal skabe en bedre fremtid for vores børn.”

Sådan lyder starten af et debatindlæg af Kirstine Olsen, der skriver speciale om skolevægring ved Aalborg Universitet.

- Skolevægring er svært at forklare, for vi har ikke noget begreb for det på grønlandsk. Det er et fænomen, som opstår som følge af en længere fraværsperiode, der påvirker både barnet og familien, forklarer Kirstine Olsen i telefonen.

Louise Pindstrup Scavenius forsker i uddannelse på Ilisimatusarfik og mener, at det er problematisk, at der ikke findes et grønlandsk ord for skolevægring. Men endnu vigtigere er det at finde ud af grunden til, at børn pludselig forsvinder fra skolebænken.

- Det er et stort problem, at vi ikke direkte ved, hvad der ligger bag, at nogle elever ikke har lyst til at komme i skole, siger hun og fortsætter:

- Vi ved dog, at skolevægring kan være et tegn på, at man ikke føler et stort tilhørsforhold til skolen. Så det er relevant at kigge på, hvordan kan man skabe et stærkere fællesskab i folkeskolen, siger Louise Pindstrup Scavenius.

Børnene er vores fremtid

Kirstine Olsen mener, at børnene generelt er oversete i valgkampen.

- Vi står over for et historisk valg, og jeg tænker, at man skal huske at inddrage os borgere – især børnene, for de er vores fremtid. Det er jo dem, der skal arbejde i fremtiden, siger hun.

Anna Wangenheim, der er medlem af Inatsisartut for Demokraatit, anerkender, at skolevægring ikke står øverst på politikernes dagsorden – men at det er meget relevant at se nærmere på folkeskolen.

Foto © : Demokraatit

- Skolevægring skal tages alvorligt. Der er simpelthen behov for, at vi kigger folkeskoleområdet igennem, når vi kan se på tallene, at omkring halvdelen af eleverne ikke kommer videre efter endt folkeskole, siger hun.

Anna Wangenheim pointerer samtidig, at der ikke findes nogen nationale retningslinjer for skolevægring.

- Viden er ikke samlet på et sted. Det bør man fokusere på, så det bliver en landsdækkende indsatsplan. Når skolevægring opstår, er det jo typisk, fordi forebyggelsen allerede har slået fejl. Det skal vi blive bedre til at håndtere tidligere, end det er tilfældet i dag.

Men hvad kan der konkret gøres for at gribe eleverne, inden det går galt?

- Det handler om at opspore, om det for eksempel er et usynligt handicap, der står i vejen for barnet - eller noget helt andet. Der er behov for at kigge på det enkelte barn for at identificere, hvad der udfordrer dem i skolen, siger Anna Wangenheim.

Lærere og ledere mangler redskaber

Ifølge Louise Pindstrup Scavenius fra Ilisimatusarfik bliver det enkelte barn overset, fordi lærere og skoleledere mangler redskaber til at håndtere en sårbar situation.

- Det er noget, jeg ofte har set i min forskning: “Nå, nu er den elev her ikke mere”. Læreren registrerer fraværet, men ved ikke, hvad de skal stille op med det. Så taber man ligesom eleven allerede der, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg oplever ikke lærere ledere, som ikke vil ændre noget, men derimod lærere og ledere, som ikke ved, hvad de skal gøre (med barnet, red.).

Louise Pindstrup Scavenius mener, at man bør forske mere i skolevægring og muligvis gentænke rammerne for folkeskolen.

- Hvorfor skal klasserne være opdelt på den måde, hvorfor skal der kun være én lærer, eller hvorfor skal ferierne ligge, som de gør, og hvordan kan man skabe en skole, der passer bedre til de lokale forhold?

Samarbejde skal fremme elevers trivsel

Både Kirstine Olsen og Anna Wangenheim fremhæver samarbejde som noget af det vigtigste for at forbedre skoleelevernes trivsel:

- Vi skal samarbejde om at forebygge skolevægring. Det er vigtigt, at både politikere, skoleledere, forældre og andre aktører forstår fænomenet for at finde ud af, hvordan vi kan forebygge det, siger Kirstine Olsen.

Og det er ifølge Anna Wangenheim ikke kun børnenes skolegang, der skal kigges efter i sømmene, men også deres fritid og familieforhold.

- Mange børn i Grønland er anbragt uden for hjemmet, så det handler om at se på, hvordan hele samfundet spiller ind på børnenes trivsel – både i og udenfor skolen. Det er noget, vi skal have lavet en klar plan for, afslutter hun.