TNGG skylder millioner til det offentlige

Konkursramte True North Gems Greenland, TNGG, har i af to omgange lånt flere millioner kroner af Greenland Venture.
Direktør for Greenland Holding A/S og Greenland Venture A/S
07. september 2016 17:46

7,3 millioner kroner. Så meget har Greenland Venture til gode hos True North Gems Greenland, oplyser direktør i den selvstyrejede investeringsselskab, Karsten Høy, til KNR. 

- TNGG har i 2013 lånt fire millioner kroner af Greenland Venture og 3,3 millioner kroner i 2014, fortæller Karsten Høy. 

Det er ikke sikkert, at Greenland Venture får alle pengene tilbage. Men Karsten Høy håber på det bedste:

- Vi kan kun vente på, at kuratoren gør sit arbejde, og så regner vi selvfølgelig med at få nogle af pengene tilbage, siger han.

Læs også  Konkurs er en rigtig trist nyhed

De lånte penge skulle være betalt tilbage næste år, men der kan gå op til to år, før Greenland Venture ser en øre.  

Kuratoren skal finde først ud af, hvem TNGG har lånt penge af, og om konkursboet har regninger, som ikke er betalt.

Der kan også være uenighed blandt kreditorerne om, hvem der har krav på hvad. Og først når alt er på plads, kan pengene fordeles. Det oplyser konkursboets kurator Peter Schriver til KNR.

Læs også  Vi er klar til at fortsætte mineprojekt

Selv oplyser True North Gems på deres hjemmeside, at Neonhard Nilsen og Sønner, LNS, er TNGGs næststørste kreditor, mens Greenlands Venture er oplyst som tredjestørst kreditor.