Overblik: Undskyldning, politi og retsområdet er på, når Folketinget åbner
For andet år i træk sidder Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut og Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit side om side, når Folketingets længst siddende medlem - Venstres Bertel Haarder - ringer det nye politiske år ind i dag klokken 12 dansk tid.
Og på blokken foran de to ligger flere emner.
Undskyldning til eksperimentbørn
Et fælles emne er at få en undskyldning til de grønlandske eksperimentbørn, som statsministeren har lovet - men som igen og igen er blevet udskudt.
Senest fordi en dansk-grønlandsk rapport om sagen blev forsinket i foråret på grund af coronakrisen. Den er ind til videre varslet til at udkomme i midten af november, men, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
- Vi bliver nødt til at følge op på ting som den undskyldning, som statsministeren har lovet til de grønlandske eksperimentbørn. Vi vil gerne vide, hvor langt man er nået med undersøgelsen.
Forhandlinger om politiet og lønninger
Efteråret byder blandt andet på forhandlinger om et nyt politiforlig.
Den danske regering ønsker en modernisering af flere grønlandske politistationer, nyt materiel og en ny enhed, som skal være en samlet indgang til politiet for sager om seksuelle overgreb mod børn. Derudover skal der ansættes flere politibetjente i Grønland.
Udspillet bliver taget positivt imod af de grønlandske partier i Folketinget. Men der mangler noget helt fundamentalt, når det gælder lønningerne til politi- og anstaltsbetjente, mener Aki-Matilda Høegh-Dam.
LÆS OGSÅ Politiforening om lønløft: Vi er slet ikke i mål
For selv om der i foråret blev indgået nye overenskomstaftaler for begge grupper, halter de stadig efter deres kolleger i Danmark. Det skyldes, at overenskomsterne bliver forhandlet ud fra to forskellige love om tjenestemænd under staten.
- Det betyder, at for hver gang danskerne har forhandlet deres lønninger, skal grønlandske betjente forhandle deres, hvilket gør, at de bliver forskudt for hinanden. Så kommer man længere og længere bagud som grønlandsk betjent, hvad enten det er i anstalten eller i politiet. Og det vil gerne kigge på, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
IA i Folketinget har i flere år støttet, at anstalts- og politibetjente i Grønland kom på den samme overenskomst som faggruppen i Danmark.
Fokus på ofre, krænkere og dommere
Også forhandlinger om den danske finanslov for 2021 er igang. Her lægger regeringen op til at bruge 1,9 millioner kroner på at behandle personer, som er dømt til afsoning for seksuel kriminalitet.
En post, som IA støtter. Men Aaja Chemnitz Larsen ønsker, at beløbet bliver fordoblet over de kommende år.
- Vi vil gerne have, at dem, der har begået et overgreb mod børn, skal hjælpes hurtigt, så man sikrer, at der ikke sker nye overgreb på børn, siger hun.
LÆS OGSÅ Siumut om danske regeringer: Vi burde kunne opnå bedre end o.k.
Hun tilføjer, at IA ønsker, at der samtidig kommer penge til behandling af ofrene for seksuelle overgreb.
- Vi bør fokusere mindst lige så meget på ofrene som på krænkerne i anstalerne i dag, siger Aaja Chemnitz Larsen.
Hos Siumut ønsker Aki-Matilda Høegh-Dam i øvrigt, at regeringen afsætter penge til at højne uddannelsesniveauet blandt kredsdommerne.
Hun mener nemlig, at for mange domme bliver afsagt på et tvivlsomt, juridisk grundlag.
- Så vidt vi kan se, er der rigtig mange domme, som desværre er blevet besluttet på et forkert grundlag ud fra, at man måske har læst loven på en forkert måde. Ud fra de ting bliver vi nødt til at se på, om kredsdommerne bliver styrket i deres ret til at læse og forstå lovgivningen, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
