Tilbageblik på koalitionens levetid

Mimi Karlsen har været medlem af naalakkersuisut siden koalitionen mellem IA , Demokraterne og Kandidatforbundet kom til verden efter sidste valg. Her ser hun tilbage på den tid der er gået.
Skrevet af Peter Troelsen
27. december 2012 09:42

Efter en menneskealder med Siumut ved roret skulle Grønland og dets indbyggere nu til at se en ny og anderledes politisk situation i øjnene. Nye navne på medlemmerne af naalakkersuisut og en anderledes måde at drive politik på. Om det er gået godt eller mindre godt, vil vælgerne fortælle politikerne i løbet af næste år ved valget til Inatsisartut.

- Man kan ikke undgå at tænke tilbage på de sidste fire år. Jeg mener helt klart, at vi har opnået en masse vigtige ting på vores ansvarsområde i løbet af de fire år. Vi har blandt andet opnået at få etableret flere efterskoler i Grønland og ikke mindst skolen for syning af vores grønlandske nationaldragt, og dermed sikre bevarelsen af nationaldragten. En af de vigtige sager handlede også om at få klarlagt forholdene i vores nationale radio og tv virksomhed, KNR. Det er vigtigt, at få et klart billede af virksomhedens økonomiske og aktivitetsmæssige forhold for at få tegnet den nødvendige handlingsplan, der skal til for at løse de problemer, som virksomheden kæmper med i dag. Alle disse opgaver har betydning for samfundet, fastslår naalakkersuisoq for familie, kultur, kirke og ligestilling.

Mimi Karlsen har været glad for den tid hun har været med i landets ledelse og hun har specielt været glad for den kontakt, der har været med Grønlands indbyggere.

-Jeg vil takke alle dem, som har holdt kontakt med os i løbet af året og de seneste fire 4 år. Jeg er meget taknemlig, når borgerne henvender sig og giver nye ideer, kommer med deres egne gode ideer og kommentere det vi gør. Det er altid bedst med denne mere direkte kontakt og dialog med befolkningen, det giver nemlig energi og gør arbejdet nemmere og mere gennemskuelig. Jeg siger tak til godt samarbejde med de, som også gør deres til, at det hele bliver nemmere. Jeg håber, at det vi gør har gjort gavn for at livet bliver nemmere, slutter Mimi Karlsen sit tilbageblik på de sidste 4 år.