Tidobling af indhandling af hellefisk

Det går godt for indhandlingen af hellefisk i Nordgrønland, som på bare fire år har oplevet en tidobling af det indhandlede. Det skriver Royal Greenland på sin hjemmeside.
hellefisk, Qeqertat, fisk
Foto © : Kåre Hendriksen
Skrevet af Jonas Fievé
04. juli 2018 08:28

I 2014 gik fiskere og Royal Greenland sammen for at danne selskabet Inughuit Seafood i Qaanaaq, og siden er der sket en tidobling af indhandlingen af hellefisk.

I perioden fra november til midten af juni i år blev der således indhandlet og produceret 225 tons hellefisk på fabrikken i Qaanaaq. Før det nye selskab blev dannet lå den årlige indhandling af hellefisk på omkring 20 tons.

- Vi er glade for, at det går godt med indhandlingen og produktionen i Inughuit Seafood A/S’s fabrik i Qaanaaq. Det er første gang at fryselagret på fabrikken er blevet fyldt op, siger driftschef i Royal Greenland, Niels Ole Møller på deres hjemmeside.

LÆS OGSÅ Selskabet Inughuit Seafood A/S stiftet