Tidligere formand: Demokraterne skal holde sammen

I dag skal Demokraterne ved en ekstraordinær generalforsamling vælger deres nye formand. Siden Per Bertelsen stiftede partiet tilbage i 2002 har der været tre formænd, hvor Andreas Uldum kun sad lidt under to år på posten.
Foto © : Helle Nørregaard
Skrevet af Jonas Fievé
13. februar 2016 12:01

Derfor er det også vigtigt for Demokraterne, at de vælger en leder, som kan holde sammen på partiet, lyder det fra Jens B. Frederiksen, som var formand for Demokraterne fra 2007 og syv år frem, og i dag er trådt ud af politik.

Han mener derfor, at vejen til succes ikke kun handler om at sætte et Demokratisk fingeraftryk på regeringens politik.

- Det er lige så vigtigt, at hele partiorganisationen bakker op om den nye formand og hovedbestyrelse, der nu er valgt, fortæller Jens B. Frederiksen til KNR.

Læs også Posten som Demokraternes formand er populær

Han forventer derfor, at kandidaterne efter valget vil begrave stridsøksen, og begynde at se fremad.

- Det er jo et demokratisk valg, der sker, derfor må man også forvente, at alle bakker op om formanden - også dem som tabte.

Brug for Demokraterne

Hvis det lykkedes den nye fromand at holde sammen på Demokraterne, regner den tidligere fromand med, at partiet har en lys fremtid.

- Jeg tror på, at Demokraterne længe fremover vil være et parti, som har placeret sig, hvor de er svære at komme udenom, og derfor tror jeg også, at de vil have ret stor indflydelse fremover.

Jens B. Frederiksen vil dog ikke komme med et bud på, hvem den nye formand bliver.