Tid til at søge musikalske støttekroner

Musikalske projekter kan igen i år få støtte hos Gramex.
Foto © : For Akia/Daniel Buchwald Rasmussen
Skrevet af Camilla Dam
01. februar 2016 13:27

17 grønlandske kunstnere fik glæde af de i alt 188.900 kr., som rettighedsorganisationen uddelte til musikfremmende formål sidste år.

Der er ansøgningsfrist den 16. marts, hvorefter bedømmelsesudvalget - Julie Berthelsen og Leif Immanuelsen – indstiller deres anbefalinger til Gramex’ bestyrelse.

Du kan søge støtte til følgende formål:

  • Indspilning, udgivelse og promotion af musik
  • Tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik
  • Faglig dygtiggørelse
  • Studie- og rejselegater
  • Støtte til publikationer, der styrker kunstnernes arbejdsvilkår og retsstilling

Følgende fik støtte sidste år:

  • Børnekorforeningen MEI – 13 børnekorsangeres deltagelse i børnekorstævnet Norbusang
  • Lana Hansen & Ole Kristiansen – indspilning af album
  • Juaaka Lyberth – musikdramaprojektet Mit Grønland
  • Nanook – koncert i Grønland
  • For Akia – deltagelse i Akisuanerit Festival
  • Small Time Giants – promotion og distribution af debutalbum
  • Knud Seblon – koncertturne i Grønland
  • Klaverforeningen Noqartilik – 8 klaverelevers deltagelse i klaverkursus i Finland
  • Mika Martin Fleischer – studietur til New York
  • Qarsoq – indspilning af album
  • Korforeningen Ilulissani Erinarsoqatigiit – rejseomkostninger ifm. kortræf
  • The Northern Leauge – indspilning af EP
  • Ida Heinrich & Josef Lund Josefsen – Grønlands-turne
  • Silbat Kuitse – indspilning af promo-cd
  • Hanne Saandvig Immanuelsen – kammermusikkoncert med gæstelærere i Nuuk
  • Nina Kreutzmann Jørgensen – udgivelse af fællesnordisk cd- og bog-projekt “Identitet”
  • Pilu Skifte Grønvold – indspilning af album

Læs mere og download ansøgningsskemaet her.