Thorning: Gårsdagens debat gavnlig for Rigsfællesskabet

Statsminister Helle Thorning Schmidt betegner i dagens Berlingske Tidende det som en milepæl, at samtlige partier i Folketinget i går kunne finde sammen om Grønland.
Skrevet af Martine Lind Krebs
22. februar 2013 07:58

Gårsdagens folketingsdebat om Grønlands økonomi foregik en lang langt mere gemytlig tone end de tidligeres ugers heftige meningsudvekslinger blandt danske politikere. Under debatten kom det frem, at samtlige partier allerede havde tilsluttet sig et forslag, der opfordrer regeringen til at styrke samarbejdet inden for Rigsfællesskabet, blandt andet ved at stille op til en årlig forespørgselsdebat i Folketingssalen. I forslaget opfordres regeringen også til at arbejde for at skabe øgede danske investeringer i Grønland.

Og forslaget, der ventes vedtaget på tirsdag, bliver godt modtaget af statsministeren.

- Samtlige partier og de nordatlantiske mandater er med, og det er vel egentlig en milepæl i den grønlandske debat. Det er jeg utroligt tilfreds med, siger hun.

Helle Thorning Schmidt kommenterer i Berlingske Tidende også første gang på udmeldingen fra Siumuts formand Aleqa Hammond om, at Siumut arbejder for en udmeldelse af Rigsfællesskabet. Hun betegner det som ikke-overraskende;

-Men min holdning er, at vi bliver stærkere hver for sig og sammen, når vi har et rigsfællesskab, og derfor er jeg meget optaget af, at vi ikke bare nu, men også i de næste mange år, har et stærkt rigsfællesskab, siger hun.