Kultur Teaterchef frustreret over udsigt til mistede millioner

Naalakkersuisut vil skære i bevillingen til Nationalteatret med tre millioner kroner om året. Det frustrer teaterchefen i Nuantta Isiginnaartitsisarfia.
24. august 2018 09:25

- Det betyder jo, at det som politikerne har sat i verden, at vi skal være her for, det findes ikke rigtig længere. Altså i den sidste ende er det kunsten, der betaler prisen, fortæller teaterchef i Nunatta Isiginnaartitsisarfia Susanne Andreasen.

Sidste år vedtog Inatsisartut, at øge bevillingen til Nationalteatret med tre millioner om året i de kommende fire år. Med det nye finanslovsforslag fra Naalakkersuisut er der dog udsigt til, at den bevilling forsvinder igen.

- Det betyder utrolig meget i forhold til, hvad vi egentlig kan løfte af produktioner, hvad vi egentlig kan lave af teater, hvor langt vi kan komme rundt på turne. Det betyder også, at det er faktisk så galt, at hvis vi vil skære de tre millioner væk, så er vi 100 procent afhængige af fondsmidler for at gennemføre de produktioner, vi skal lave, siger hun.

LÆS OGSÅ Grønlandsk teaterchef og forsker optaget i blå bog

Vedrører også andre

Ifølge teaterchefen er det ikke kun Nationalteatrets ansatte, besparelsen går udover. 

- Vi kan se på dem, hvor meget det betyder at arbejde med teater. Vi kan se, at de vokser som mennesker, vi kan se i de unge, at der bliver tændt lys i deres øjne, unge som ellers har store problemer. Alle de her ting er noget som teateret er med til at løfte. Og det glemmer man måske lidt.

Og det er ikke en mulighed at skære i eksempelvis administrationen. 

- Det er svært at skære meget mere ned i administrationen, vi er allerede i en meget lille administration.

LÆS OGSÅ Populært teaterstykke på turné