Syfilis stiger og stiger

Antallet af syfilissmittede er steget fra nul tilfælde i 2010 til 71 tilfælde i 2016 i Grønland. Det tyder på, at folk ikke er gode nok til at beskytte sig under sex, lyder det fra Landslægeembedet.
Foto © : Jonas Løvschall-Wedel
Skrevet af Mads Pedersen
31. maj 2017 06:21

Friske tal fra Grønlands Statistik viser, at der har været 71 tilfælde af borgere smittet med syfilis i 2016. Helt konkret er der tale om 33 mænd og 38 kvinder. 

Antallet af syfilissmittede har været stigende siden 2011. I 2010 var der nul tilfælde, mens der var tre i 2011. Derefter er det eksploderet til 71 smittede sidste år. 

Det voldsomt stigende antal syfilisramte viser, at folk ikke er gode beskytte sig selv mod kønssygdomme, lyder det fra landslægeembedet.

- Folk er ikke gode til at bruge kondom, siger landslægen Henrik Trykker.

Generelt er antallet af de øvrige kønssygdomme, klamydia og gonoré, faldet i forhold til 2015. Men tallene fra 2016 er stadig høje, da antallet af tilfælde er på i alt 4.445, inklusiv syfilis. 

Over halvdelen af de personer, der er blevet registreret med en smitsom kønssygdom, er kvinder. Helt præcist har der været 2.674 tilfælde af kønssygdomme hos kvinder, mens mændene står for de resterende 1.771 tilfælde.

Forklaringen på, at det er der er flest registrerede tilfælde af kønssygdomme hos kvinderne er ifølge Henrik Trykker, at kvinder bliver undersøgt for kønssygdomme i forbindelse med graviditet.

LÆS OGSÅ Syfilis skal bekæmpes med oplysning, gummi og flere penge

LÆS OGSÅ Syfilis-udbrud breder sig