Svære politiske beslutninger skal bane vejen for private lægeklinikker
Er det muligt at få privatpraktiserende læger i Grønland?
Vil det løse lægemanglen?
Og hvem skal egentlig betale?
Der er lige nu flere spørgsmål end svar i debatten om privatpraktiserende læger her i landet.
Alligevel er der politisk opbakning til at få undersøgt muligheden for, at læger kan åbne privat praksis i fremtiden.
På den igangværende forårssamling i Inatsisartut har Doris Jensen (S) foreslået, at det gennem lovgivning skal gøres muligt for læger at praktisere privat.
Og det fik positive kommentarerer fra flere af de andre partier.
Men der er i dag slet ikke noget i lovgivningen, der står i vejen for, at læger kan åbne privat praksis. Det pointerer landslæge Henrik L. Hansen.
- Der er ikke noget til hinder for, at autoriserede sundhedspersoner åbner privat virksomhed. Der har jo også i mange år været privat tandlægevirksomhed, fysioterapi og nogle få andre, som fungerer som privat virksomhed. Det kan læger på tilsvarende vis gøre.
Det samme understregede naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain, i debatten i Inatsisartut.
Mange andre forhindringer
Til gengæld er der en række praktiske barrierer, der alligevel gør det tæt på umuligt at åbne en privat lægepraksis i dag.
Eksempelvis findes der ingen samarbejdsaftaler eller andre muligheder for privatpraktiserende læger at tilgå de offentlige systemer, når de skal ordinere medicin, bestille scanninger eller indhente patientinformationer.
- En privatpraktiserende læge skal jo have mulighed for at udskrive lægemidler for at kunne behandle sygdomme. Eller kunne henvise til røntgen-undersøgelser, laboratorieundersøgelser eller lignende. Og det er ikke tilgængeligt andre steder end i sundhedsvæsenet, fortæller landslæge Henrik L. Hansen.
- Så en læge skal jo enten selv have sit eget røngtenapparat eller have mulighed for på en eller anden måde at henvise til røngten-undersøgelser og andre undersøgelser.
Og skal det gøres muligt, er der nødt til at være lavet nogle politiske prioriteringer på forhånd, understreger han.
- Hvis man pludseligt sidder med en læge uden for sundhedsvæsenet, der kan henvise til avancerede scanninger og få dem udført, så kommer der jo en diskussion om, hvem skal til først. Er det dem, der er inde i sundhedsvæsenet eller dem, der er blevet henvist til det? Det er sådan et eksempel på, at man skal afklare, hvordan den eksterne part skal bruge det.
Hvem skal betale?
Et andet af de helt store uafklarede spørgsmål handler om penge. For hvem skal betale for de private lægers ydelser?
Det er op til politikerne at blive enige om, fortæller landslæge Henrik L. Hansen.
- Man må jo overveje, om det offentlige vil betale for det, eller om det er noget, borgeren selv skal betale. På nuværende tidspunkt er det jo sådan, at hvis man går til en privat tandlæge, så skal man selv betale 100 procent af regningen. Skal det være anderledes?
Og bliver der enten fuldt eller delvis brugerbetaling, så vil det sandsynligvis skabe en social ulighed i sundhedssystemet.
Det forklarer Peter Bjerregaard, der er professor i folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed.
- Alt andet lige vil det jo betyde, at de velhavende vil få bedre adgang til lægelige ydelser. Hvorimod de mindre velhavende ikke vil have råd til at gå til lægen.
Hvis politikerne omvendt vælger, at privatpraktiserende læger skal have offentlige støttekroner, så kan det risikere at gå ud over finansieringen af det offentlige sundhedssystem, vurderer Peter Bjerregaard samtidig.
Ingen sikker løsning på lægemanglen
Flere politikere har i debatten også nævnt de privatpraktiserende læger som en løsning på den store lægemangel, der flere år har præget sundhedsvæsenet.
Men det giver professor Peter Bjerregaard ikke meget for.
Han vurderer i stedet, at det kan blive en stor ulempe, hvis der kommer konkurrence mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen om at tiltrække personale.
- Der er jo i bund og grund ikke nogen forskel på at være praktiserende læge i en gruppepraksis, hvor man sidder flere læger sammen, og så arbejde på lægeklinikken (red.: på Dronning Ingrids Sundhedscenter).
- Så jeg ved ikke, hvad man har forestillet sig, vil blive anderledes ved at indføre praktiserende læger i forhold til at ansætte flere læger på lægeklinikken, siger han.
Modsat kan man risikere, at private lægeklinikker kan trække eftertragtede læger væk fra det offentlige sundhedssystem.
- Hvis det bliver meget attraktivt at blive praktiserende læge, vil dygtige kollegaer på lægeklinikken naturligvis søge derhen, hvor lønnen er bedst og arbejdet er morsomst.
Som et led i efterårets sundhedsforlig vedtog politikerne en undersøgelse af fordele og ulemper ved at understøtte private lægeklinikker. Naalakkersuisut foreslår nu, at redegørelsen skal ligge klar og præsenteres senest til foråssamlingen 2025.
