Studerende afvist til særydelser: Ingen løsning i sigte

Det skal være nemmere for studerende fra Grønland at blive anerkendt som grønlandske studerende.

Sådan lyder det fra Avalak, de grønlandske studerendes interesseorganisation i Danmark, der i sidste måned kritiserede, at kriterierne for at blive godkendt til selvstyrets særydelser er for stramme.

Særydelserne inkluderer blandt andet en årlig frirejse til Grønland og tilskud til studiebøger.

Men som det ser ud lige nu, er der ikke noget, de studerendes naalakkersuisoq kan gøre ved det problem.

- Det er kun inatsisartut, der har mulighed for at ændre reglerne. Naalakkersuisut arbejder i henhold til de love, som Inatsisartut har vedtaget, så hvis der skal ske ændringer, er det noget, Inatsisartut skal tage op, lyder det fra Aqqaluaq B. Egede (IA), der er naalakkersuisoq for uddannelse.

Det skal til debat

Et af de kriterier, Avalak kritiserer, er, at man højst skal have boet uden for Grønland i tre år, efter at man er fyldt 18 år, for at få tildelt særydelser.

Ifølge Naja-Theresia Høegh, der er forkvinde for Avalaks hovedbestyrelse, har det store konsekvenser for de studerende, når de bliver afvist til særydelserne.

Det kan blandt andet betyde, at det kan være svært at have råd til at komme hjem til Grønland, siger hun.

Selvom Aqqaluaq B. Egede henviser til Inatsisartut i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt politikerne bør ændre kriterierne, mener han, at det er vigtigt at holde forbindelsen til hjemlandet ved lige.

- Jeg mener, at det i fremtiden bør være et emne for en politisk debat, om de nuværende regler skal ændres, og hvorfor så mange flytter fra Grønland.

- Det er vigtigt at vurdere, hvordan vi bedst kan sikre gode rammer for vores studerende med de ressourcer, vi har som samfund, siger han.

Kaster ansvaret videre

Najaaraq Møller (Siumut), der er formand for Udvalget for Kultur og Uddannelse i Inatsisartut, giver ikke meget for Aqqaluaq B. Egede udmelding.

- Det er beklageligt, at naalakkersuisoq som den øverst ansvarlige blot har kastet dette spørgsmål over til Inatsisartut. Han er forpligtet til at udvide lederskab, når de opdager uoverensstemmelser, siger hun.

Hun siger fortsat, at hun vil tage problematikken op på efterårssamlingen.

Samtidig henviser Najaaraq Møller til, at politikerne også skal debattere, hvordan man styrker forbindelsen til de grønlandske studerende, mens de studerer i udlandet.

Og faktisk har de studerende selv kommet med forslag til løsninger på dét problem. Det skete i forbindelse med et arrangement i maj måned, hvor grønlandske studerende over for politikere satte ord på nogle af de problemer, de oplever som studerende i Danmark.

- Det er vigtigt at finde politiske løsninger på de udfordringer, som de studerende oplever, siger Najaaraq Møller.

Også Aqqaluaq B. Egede er klar til at finde politiske løsninger på, hvordan det kan blive nemmere at være grønlandsk studerende i udlandet.

Han arbejder nemlig på en ny uddannelsesreform i samarbejde med landets andre partier.

Aqqaluaq B. Egede, studiestart står for døren. Kan de grønlandske studerende i udlandet håbe på forbedringer?

- Jeg ser optimistisk på de igangværende samtaler mellem partierne og regeringen om, hvordan vi skal prioritere og reformere uddannelsesområdet i de kommende år, siger han.