Stort olieudslip nær Aasiaat
Et skib ved bygden Akunnaaq drev søndag eftermiddag omkring klokken 13.40, efter at skibets ankerkæde knækkede.
Det fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Jeppe Andsager mandag morgen.
Mens skibet drev, gik der gået hul på skroget, og det skabte et stort olieudslip
- Brandmyndighederne var til stede søndag, hvor de lagde en stor flydespærre ud i et forsøg på at inddæmme olien, fortalte vagtchefen ved Grønlands Politi Jeppe Andsager mandag morgen.
Og brandvæsnet skal derud igen, når det bliver lyst, fortæller vagtchefen.
Vagtchefen henviser til brandvæsnet i kommunen for at få mere at vide, men beredskabschef David Løvstrøm fortæller til KNR, at han ikke kan udtale sig om igangværende sager.
Han henviser til borgmester Ane Hansen eller Grønlands Politi.
KNR arbejder derfor på at få borgmesteren i tale om hændelsen.